Kontrol af CMR stoffer i legetøj

Information

101 - Varer og tjenesteydelser
Offentligt udbud
08-06-2018 14:02 (GMT+02:00)
16-07-2018 12:00 (GMT+02:00)

Indkøber

Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen
Hanne Thygensen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Kemikalieinspektionen gennemfører i 2018 kontrolkampagnen ”Kampagne 2018 – Kontrol af CMR stoffer i legetøj”

Formålet med kampagnen er at kontrollere legetøj og småbørnsprodukter for indhold af ftalater og SCCP (kortkædede klorparaffiner).

Både ftalater og SCCP anvendes i dag eller er tidligere blevet anvendt som blødgørere i plastik. Nogle ftalater har reproduktionsskadelige virkninger og SCCP er, udover at være miljøfarligt, også mistænkt for at medføre kræft.

Indhold af ftalater i legetøj er reguleret i:

•REACH-forordningen, bilag 17, indgang 51 og 52

•BEK nr. 855 af 05/09/2009 om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler

•Forbuddet mod ftalater klassificeret som CMR-stoffer i legetøj, jf. BEK nr. 309 af 03/04/2017 om sikkerhedskrav til legetøj, § 27, jf. bilag II, afsnit III, pkt. 3 og 4, f

Forbuddet mod markedsføring af SCCP i artikler er reguleret i:

•Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 som ændret af forordning 2015/2013 af 13. november 2015.

I kampagnen udtages ca. 40 prøver (max 50) af forskellige legetøjsprodukter og småbørnsartikler af blødt plastmateriale/med bløde plastdele.

Produkterne udtages i supermarkeder, legetøjsbutikker, byggemarkeder, babyudstyrsforretninger, boghandlere og andre forretninger (fysiske butikker og større/mindre webshops) der forhandler legetøj og småbørnsartikler.

Formålet med dette udbud er at indhente tilbud på udførelse af analyser for indhold i legetøjet af de stoffer der er nævnt på bilag 1 i dette dokument.

Filer

Navn Størrelse
Udbudsbetingelser CMR stoffer i legetøj 2018.pdf 560 KB
Bilag 1 Kravspecifikation CMR stoffer i legetøj 2018.pdf 335 KB
Bilag 2 KONTRAKTUDKAST Rådgivning og bistand CMR stoffer i legetøj 2018.pdf 620 KB

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark