Tidsfristen er overskredet
Ved nærværende udbud ønsker ordregiver at indhente tilbud på stoppestedsudstyr, hvilket omfatter levering af udstyr til etablering og/eller opgradering af ikke-reklamefinansierede stoppesteder i Movias område, dvs. i de 45 kommuner der geografisk dækker Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Rammeaftalen der indgås skal gøre det muligt for de 45 kommuner selvstændigt og uden Movias involvering at indkøbe stoppestedsudstyr på det fælles aftalegrundlag. Movias rolle er at udbyde og indgå en kontrakt, Movia er formelt set kontraktholder og Movia overvåger kommunernes brug af rammeaftalen og leverandørens overholdelse af rammeaftalen i kontraktperioden.
Leverandøren skal levere udstyret klar til brug og montage inklusiv alle tilhørende dele, som er nødvendige for at den anlægsopgave der skal udføres i kommunalt regi med opsætning af udstyret ved stoppestederne, kan udføres så enkelt og effektivt som muligt.