Begrænset projektkonkurrence vedr. Totalrådgivning for bo tilbud for 32 borgere med særlige behov i Aalborg Øst (Tonhøjgård-grunden).

Information

Begrænset udbud
22-04-2015 11:18 (GMT+02:00)
20-05-2015 23:59

Indkøber

Himmerland Boligforening Himmerland Boligforening
Michael Knudsen Michael Knudsen
Rendsburggade 22
9000 Aalborg
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Byrådet i Aalborg Kommune har til budget 2015 vedtaget at opføre 2 gange 16 nye tidssvarende almene boliger til mennesker med udviklingshæmning. Disse skal opføres på ordregivers grund »Tornhøjgård«, som ligger i Aalborg Øst. Aalborg Kommune er bygherre og ordregiver fsva. de til byggeriet tilhørende servicearealer.

Målgruppen for byggeriet er som nævnt personer med udviklingshæmning i varierende grader. Enkelte kørestolsbrugere, men på sigt må der påregnes borgere som med alderen får nedsat fysisk funktion, hvorfor byggeriet skal indrettes så fleksibelt at borgeren kan blive i boligen uanset funktionsgrad. Det vil sige, at boligen kan tilpasses i spændet mellem ungdomsbolig hen over almindelig lejlighed for så til sidst at være plejebolig.

Projektet udbydes som begrænset projektkonkurrence. Tre ansøgere vil blive prækvalificeret til at deltage i den efterfølgende konkurrence, hvor de tre udvalgte ansøgere skal aflevere et anonymt projektforslag. Der udbetales konkurrencevederlag på kr. 75.000 til de udvalgte deltagere, bortset fra den vindende, idet projektforslaget vil anses som en del af den samlede ydelse, der indgås kontrakt om efterfølgende.

Bygherren vil være bundet af komitéens valg af vinder og har til hensigt at indgå kontrakt med denne vinder på fuld færdigprojektering af byggeriet, herunder materiale til brug for udbud af entreprisearbejderne, efter reglerne om udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. Udbudsdirektivets atr. 31, nr. 3.

Bygherre har en budgetteret honorarramme på 5-7 % af håndværksudgifterne, som forventes at ligge i omegnen af 28 mio. kr..

De tre udvalgte ansøgere forventes at kunne stille to medarbejdere til rådighed for deltagelse i to vagter á maks. 4 timer på et tilsvarende, eksisterende byggeri primo juni 2015. Der vil blive tale om én formiddagsvagt med efterfølgende mulighed for at interviewe medarbejdere og én aftenvagt på det pågældende bosted.

Bygherren vil efter konkurrencen have den fulde brugsret til alle de afleverede projektforslag og kan frit anvende dele heraf i det endelige projekt for byggeriet.

For yderligere information om projektet henvises til http://www.kubenman.dk/kuben-management/udbud/udbudsportalen/

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark