AAU har behov for at købe en Sol simulator til test af både lys og energi transmitteret gennem en rude i et vindue. Universitetet skal kunne gentage forsøg foretaget af andre forskningsinstitutioner det er derfor af afgørende betydning at man anvender samme type udstyr som er anvendt ved de forsøg man skal efterprøve. SolarConstant 4000 er på nuværende tidspunkt det eneste system på markedet, som er i stand til at sikre jævn fordeling af strålingen på overfladen og tillader ændringer i strålingsintensiteten uden at det påvirker spektralfordelingen. Det er afgørende for de forsøg der skal gennemføres at spektralfordelingen er den samme som for solen, da en ændring i spektralfordelingen påvirker forholdet mellem den synlige stråling (lys) og stråling i det infrarøde og ultraviolette område.