Formålet med kontrakten er, at relevante medarbejdere
i ATP koncernen har mulighed for løbende at blive opdateret med nyheder, der er
relateret til ATP koncernen og dens aktiviteter.
Løsningen skal således omfatte daglige mails med
overvågningsresultater og adgang til nyheder via ATP’s intranet, og via adgang
som enkelt-bruger på tablet, smartphone og via PC uden forbindelse til ATP’s
net. ATP har ca. 2200 ansatte og heraf skal op til 300 modtage
overvågningsmails.
Nyhederne skal dække bredt i forhold til den
politiske dagsorden og bringe alle væsentlige nyheder fra danske print og
online medier, samt radio/TV og nyhedsbureauer i relation til ATP og de
ordninger der administreres af ATP.
Nyhederne skal leveres senest kl 6.30 alle dage
inkl. søndage og helligdage.
Det er ligeledes formålet at relevante medarbejdere
løbende skal kunne holde sig orienteret om ATP koncernens ”performance” i
mediebilledet. Dette gælder både for den samlede koncern og specificeret ned på
de enkelte ordninger der administreres af ATP. Disse resultater skal kunne
deles med relevante interessenter.
Der skal således også være adgang til et
rapporteringsmodul og/eller en aftale om løbende rapportering. Derudover skal
leverandøren bistå ATP i nødvendigt omfang med rapportering og ekstra
overvågning i ekstraordinære situationer.
Løsningen skal ligeledes omfatte relevante
softwareopdateringer og teknisk support i aftalens løbetid.