Kort beskrivelse
Movia har i dag opsat omkring 4.500 stoppestedsstandere af typen Holscher (Holscherstander). På omkring 1.200 stk. af disse standere er der opsat countdown enheder for at sikre en præcis kommunikation til kunderne om afgangstider fra stoppestedet. Movia har en række ønsker til en forbedret countdown enhed bl.a. at den skal være dobbeltsidet. Der vil dog fortsat være behov for et begrænset antal enkeltsidet countdown enheder. Se nærmere beskrivelse i bilag 1, Kravspecifikation.
Ud over Holscherstanderen har Movia omkring 9.900 stoppestedsstandere af typen rør (rørstandere). Behovet for at kunne opsætte countdown enhed på disse standere er stærkt stigende, og derfor ønsker Movia, at der også udarbejdes en countdown enhed til rørstanderen.