Aalborg Universitet (herefter »AAU«) ønsker at anskaffe 3 lejemål til Statens Byggeforskningsinstitut (herefter »SBi«). Lejemålene forventes at have en længere uopsigelighedsperiode.
SBi er en del af AAU og har til huse i Københavns Sydhavn sammen med resten af AAU København. SBi skaber forskningsbaseret viden med henblik på at forbedre byggeriet og det byggede miljø.
De overordnede ønsker til lejemålene er beskrevet i det følgende. De nærmere ønsker til lejemålene vil fremgå af det materiale, der udsendes til tilbudsgiverne, jf. punkt VI.2).
Lejemål 1 — forsøgshal mv. (delaftale 1)
AAU ønsker at anskaffe et lejemål til laboratoriebrug.
Lejemålet bør indeholde en forsøgshal (med højere loftshøjde), laboratorier (med almindelig loftshøjde), et serviceområde, overdækkede og frostfrie garager, en materialegård samt brugsret til P-pladser.
Derudover har AAU følgende ønsker til lejemålet:
— Forsøgshallen bør være et frit sammenhængende areal med minimum 6 meters lofthøjde og bør have et areal på ca. 400 m².
— Laboratorierne (med alm. loftshøjde) bør være et frit sammenhængende areal (dog med mulighed for opdeling i arealer af minimum 200 m²) med minimum 3 meters lofthøjde og bør have et areal på ca. 850 m².
— Serviceområdet bør have et areal på ca. 100 m².
— Garagerne bør have et areal på ca. 200 m².
— Materialegården bør have et areal på ca. 300 m².
— Lejemålet bør indeholde brugsret til fire P-pladser samt holdeareal for lastbil.
Lejemålet skal ligge i sammenhæng med Campus for AAU København og bør bidrage til campus identiteten. Af denne grund bør lejemålet ikke ligge i mere end 1 000 meters gåafstand fra A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Lejemål 2 — lyslaboratorier (delaftale 2)
AAU ønsker endvidere at anskaffe et lejemål til dagslyslaboratorie.
Lejemålet bør bestå af et frit sammenhængende lokale med sædvanlig loftshøjde for kontorer og bør have et areal på ca. 150 m². Lokalet bør indeholde toilet og et modtagerum til ti personer. Alternativt bør dette forefindes i umiddelbar nærhed.
Lokalet bør placeres således, at ydervægge er rettet mod hvert sit verdenshjørne. De sydvendte — og om muligt også de øst- og vestvendte — ydervæggene bør hovedsageligt bestå af vinduer i form af udskiftelige/afblændelige moduler. Laboratoriets formål nødvendiggør en række særlige krav til skyggefrihed.
Lejemålet skal ligge i sammenhæng med Campus for AAU København og bør bidrage til campusidentiteten. Af denne grund bør lejemålet ikke ligge i mere end 1 000 meters gåafstand fra A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Lejemål 3 — forsøgsareal (delaftale 3)
AAU ønsker endelig at leje et jordareal til diverse forsøgsudførelser med byggeri mv. Arealet bør være ca. 1 500 m² og bør desuden være plant og uden underliggende/nedgravede rørføringer eller lignende, som måtte forhindre mindre udgravninger og funderinger.
Lejemålet må ligge i en afstand af op til ca. 12 km (i fugleflugt) fra A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Hvis lejemålet ligger i mere end 500 meters gåafstand fra denne adresse, bør det dog forsynes med en mindre servicebygning og brugsret til P-pladser.