Opgaven omfatter drift af kantine(r) for personale samt mødeforplejning mv. og udbydes samlet i én delaftale for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST), Bygningsstyrelsen (BYGST) samt Søfartssytyrelsen (SFS). Der forefindes køkken ved KFST, der for nærværende også forestår produktion og leverance til BYGST (i bygning overfor) samt køkken ved SFS – på sigt mulighed for sammenlægning af produktion i ét køkken.
Kundeunderlaget er KFST ca. 300 ansatte, BYGST ca. 200 ansatte samt SFS ca. 210 ansatte.
Endvidere optioner på bl.a. levering af frugt til medarbejderordning, morgenmadsservering, servicering af kaffeautomater. Aftalestart forventes 01.01.2015, SFS dog 01.10.15
Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud hvor tilbudsgiverne udvælges ved prækvalifikation.
Der prækvalificeres 5 tilbudsgivere.
Ordregiver afgiver ikke kontrolbud.
I forbindelse med indgåelse af kontrakt vil der være virksomhedsoverdragelse i henhold til ”Bekendtgørelse af lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse” (LBK nr. 710 af 20/08/2002).
Dette udbud gennemføres elektronisk via Dansk Servicerådgivnings portal for elektronisk tilbudsafgivelse i EUS Complete Tender Management (CTM Systemet) på https://www.eu-supply.com/dsr.asp. Den ansøgende virksomhed skal selv tilmelde sig udbuddet og ansøge om prækvalifikation til udbuddet via CTM Systemet. Kun ansøgninger modtaget via CTM Systemet vil komme i betragtning til prækvalifikation.
Såfremt den ansøgende virksomhed ikke allerede er registreret i CTM systemet, skal dette gøres via hjemmesiden https://www.eu-supply.com/dsr.asp.
Når der er logget på CTM Systemet, skal der klikkes på linket "Offentliggjorte udbud" og findes det konkrete udbud. Der fås adgang til udbuddet ved at trykke på knappen "Accepter". Når udbuddet er valgt, skal der besvares en række spørgsmål inden ansøgningsfristens udløb for at kunne fremsende ansøgning om prækvalifikation.
Der vil være mulighed for besigtigelse af køkken- og kantineområde i uge 35, 2014