Rammekontrakt om parameteropsætningsydelser i systemet CAP-TAS.

Information

Begrænset udbud
06-02-2015 04:26 (GMT+01:00)

Indkøber

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen
Louise Aulin Pallis Louise Aulin Pallis
Nyropsgade 30
1780 København V
Danmark

Tildelingsinformationer

NaturErhvervstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

NaturErhvervstyrelsen administrerer blandt andet EU's støtteordninger til landbrug og fiskeri. Til understøttelse af administrationen heraf, anvender NaturErhvervstyrelsen en række fagsystemer, som er udviklet gennem tiden. Fagsystemerne er i høj grad bundet af de love og regler, som udstedes for de pågældende områder, herunder fra EU.

1: Baggrund og formål

NaturErhvervstyrelsen ønsker med dette udbud, at indgå en aftale om konsulentydelser til parameteropsætning mv. i systemet CAP-TAS.

CAP-TAS (i det følgende »Systemet«) er et generelt rammesystem til administration af tilskud, der af NaturErhvervstyrelsen anvendes til administrationen af EU's støtteordninger. Ved rammesystem forstås et system, som gør det muligt for NaturErhvervstyrelsen selvstændigt at foretage parameteropsætning.

Systemet indeholder en kundeportal, hvor ansøgere kan udfylde anmodning om støtte samt en sagsbehandleradgang, hvor NaturErhvervstyrelsens medarbejdere kan behandle støtteanmodningerne.

Endelig tilbyder Systemet, at NaturErhvervstyrelsen kan opsætte nye tilskudsordninger, ændre regelsæt for eksisterende mm. Disse opgaver benævnes »parameteropsætning i CAP-TAS«.

Systemet er baseret på en Microsoft teknologiplatform, hvor der i forbindelse med parameteropsætning i CAPTAS anvendes Visio, Infopath, Excel, Word, XML, XSLT og TFS (Team Foundation Server og MS Workflow Designer). Herudover foretages implementering på Microsoft Workflow Foundation 4.5.

Det forventes, at NaturErhvervstyrelsen bestiller fuldtidsressourcer i perioder af 3-12 måneder ad gangen med et rimeligt varsel. Der vil således være kontinuerligt behov for konsulenter hele året, men volumen af timer kan variere fra kvartal til kvartal. Der vil blive stillet krav til, at leverandørens ressourcer skal være placeret hos NaturErhvervstyrelsen.

It-driften af systemet varetages af NaturErhvervstyrelsen. Systemet er tilgængeligt hele døgnet, året rundt.

2: Hovedydelser

Nærværende udbud omfatter følgende hovedydelser:

A.

Parameteropsætning og implementering.

Konsulenterne skal i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen parameteropsætte ordninger samt dokumentere parameteropsætningen. Herudover foretages implementering på Microsoft Workflow Foundation 4.5. I tilknytning hertil vil konsulenterne også skulle udføre undervisningsopgaver fx til interne brugere i brugen af det, der bliver opsat.

B.

Test.

Konsulenterne skal deltage i intern test. Ved intern test forstås komponenttest af parameteropsætning og gennemførelse og dokumentation af testscenarier udformet i samarbejde med fagenhederne i form af »user stories«. Formålet med den interne test er at afprøve den foretagne opsætning. Der vil i kontrakten blive stillet mindstekrav om ISTQB testcertificering.

C.

Driftsstøtte.

Konsulenterne skal kunne bistå med driftsstøtte, idet det kræves, at konsulenterne kan bidrage til fejlsøgning, fejlrettelse og produktionsklargøring af det, der er lagt i produktion på baggrund af parameteropsætningen i CAP-TAS.

Del V: Kontrakttildeling

Kontrakt nr.: Rammekontrakt for parameteropsætningsydelser vedr. systemet CAP-TAS

Delaftale nr.: 1 - Betegnelse: Foretrukken Leverandør

V.1) Dato for beslutningen om kontrakttildeling:

23.12.2014

V.2) Oplysninger om tilbud

Antal modtagne bud: 2

V.3) Navn og adresse på den økonomiske aktør, som der er truffet afgørelse om at indgå kontrakt med

Formpipe Software A/S, Borupvang 5D, 2750 København, DANMARK

Kontrakt nr.: Rammmekontrakt for parameteropsætningsydelser vedr. systemet CAP-TAS,

Delaftale nr.: 2 - Betegnelse: Alternativ Leverandør

V.1) Dato for beslutningen om kontrakttildeling:

23.12.2014

V.2) Oplysninger om tilbud

Antal modtagne bud: 2

V.3) Navn og adresse på den økonomiske aktør, som der er truffet afgørelse om at indgå kontrakt med

Internetadresse: Progressive A/S, Lyskær 3B, 2730 Herlev, DANMARK, http://www.progressive.dk/

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark