Tidsfristen er overskredet
Opgaven vedrører udvikling, planlægning, gennemførelse og opfølgning på uddannelsesforløb for medarbejdere i op til 20 nyetablerede kommunale sociale akuttilbud. Uddannelsesforløbet skal give deltagerne kompetencer til at varetage akuttilbuddets kerneydelser samt give dem viden og redskaber, der gør dem i stand til at varetage og støtte mennesker i akut psykisk krise. Desuden skal deltagerne gennem uddannelsesforløbet opnå kompetencer i at anvende redskaberne krisesamtale og kriseplan. Forløbet skal tage udgangspunkt i en recovery- og empowermentorienteret tilgang.
Leverandøren af uddannelsesforløbene skal desuden som del af uddannelsesforløbet løbende tilbyde opfølgende aktiviteter, der understøtter medarbejdernes faglige udvikling i hele projektperioden.