Tidsfristen er overskredet
I forbindelse med klimatilpasning og skybrudssikring på ydre Østerbro skal HOFOR anlægge en ca. 600 m lang ø2 500 mm tunnel i ca. 8-11 m dybde fra Kalkbrænderihavnen til Carl Nielsens Allé/Johan Svendsens Vej. Som forberedelse til tunnelering skal der laves to byggegruber, hvor der efter tunnelering skal støbes hhv. indløbs- og udløbsbygværk. En mellemskakt for tilslutning af regnvand fra det gamle Øresundshospitalsområde til tunnelen indgår som option jf. pkt. II.2.2).
Endeligt skal der fra tunnelen udføres en ca. 20 m lang udløbsledning til Kalkbrænderihavnen med dertil hørende kajgennembrydning. Der vil være en krydsning af Banedanmarks jernbanespor, hvor særlige forhold og krav vil være gældende. Det meste af tunnelarbejdet vil foregå på den tidligere Østre Gasværksgrund, hvor grundvandet og jorden på en del af traceet forventes at være svært forurenet. Tunneleringen vil overvejende foregå i moræneler med vandførende friktionslag under grundvandsspejlet.
Arbejdet forventes udført som partnering mellem bygherre og entreprenør, hvor nøgleordene vil være åben, konstruktivt, aktivt og effektivt samarbejde omkring tekniske løsninger, usikkerheder og risici, overskuds-/underskudsdeling samt åbne bøger i forhold til økonomi, baseret på gensidig respekt, tillid og professionalisme. Eventuelle underentreprenører forventes, at deltage aktivt og konstruktivt i processen.