Omfatter et initialindkøb på
én minigraver af enten model 3 eller 4 samt en option på indkøb af yderligere én fabriksny
minigraver af model 3 og én fabriksny minigraver af model 4. Tilbudsgiver skal
endvidere afgive en garanteret tilbagekøbspris på minigraverne efter 7 år. Det
er en forudsætning for tilbagekøbet, at minigraverne følger serviceaftalen i Rammeaftalebilag
B – Kravspecifikation (delaftale 2) samt opfylder kravene i Bilag 5 - Stand ved
tilbagekøb.
Minigraverne skal løse flere forskellige opgaver hos
Ordregiver herunder:
1) Gravearbejde i forbindelse med brønde
2) Større gravearbejder og oprensning af vandløb
Ordregiver ønsker at afprøve de 2 tilbudte minigravere
omfattet af initialordren på en af Ordregiver valgt adresse. Ordregiver vil i
forbindelse med afprøvning foretage en evaluering af de tilbudte minigraveres APV
jf. afsnit 7, tildelingskriterium. Afprøvningen forventes foretaget i uge 25.
Ordregiver agter at indgå rammeaftale med én leverandør. Rammeaftalen løber i 2 år
fra rammeaftaleunderskrift med mulighed for, at Ordregiver kan forlænge
rammeaftalen med op til 2 x 12 måneder.
For yderligere detaljer vedrørende krav til minigraver
model 3 og 4 henvises til Rammeaftalebilag B - Kravspecifikation (delaftale 2).