Region Nordjylland agter at indgå kontrakt vedrørende endoskopisk udstyr.
Indkøbet omfatter nyinstallation og supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse og udvidelse af allerede foretagne leveringer og installationer.
1 stk. skopisøjle med lyskilde, videoprocessor og printer.
5 stk. videokoloskoper.
Indkøb af udstyr fra andre end den oprindelige leverandør vil medføre et leverandørskifte som vil gøre det nødvendigt at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed vil medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.
I det konkrete tilfælde, kan kontrakten af tekniske grunde kun overdrages til én bestemt økonomisk aktør, jf. udbudsdirektivet, artikel 31, stk. 1, litra b.
I henhold til § 4 i lov nr. 492 af 12.5.2010 om håndhævelse af udbudsreglerne, agter Region Nordjylland at indgå kontrakten 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor denne bekendtgørelse er offentliggjort.