Udbud af opsætning og tryk af DTU's tryksager.
Baggrunden for udbuddet:
Indkøbsafdelingen har med input fra DTU's kommunikationsafdeling gennemført en overordnet analyse af indkøb af tryksager. DTU købte i 2012 tryksager for over 12 mio. DKK fra 125 forskellige leverandører. Indkøbene dækker en bred vifte af forskellige tryksager fra prestige tryksager som DTU Avisen og DYNAMO til diverse foldere, brevpapir, visitkort, bøger, kataloger mv.
Udbudsprocedure og delaftaler:
Det er blevet besluttet at udbyde opsætning og tryk af DTU's tryksager som et samlet begrænset udbud delt op på 6 delaftaler. Der vil blive prækvalificeret 3 tilbudsgivere pr. delaftale. Tilbudsgiverne kan godt ansøge om prækvalifikation på flere delaftaler, men der skal søges om prækvalifikation på den enkelte delaftale og ikke samlet.
Delaftalerne er:
Delaftale 1 — DTU Avisen
Delaftale 2 — DYNAMO (iPad version) og DTU in Profile
Delaftale 3 — kataloger og bøger
Delaftale 4 — visitkort, brevpapir, konvolutter, diplompapir og ph.d. rapporter
Delaftale 5 — flyers, foldere og plakater
Delaftale 6 — kopi og print.
Der bliver valgt en eksklusiv leverandør på alle delaftaler og en leverandør vil godt kunne blive valgt som leverandør på flere delaftaler.
Udvælgelseskriterier — prækvalifikationsfasen:
Der vil i prækvalifikationen blive lagt vægt på ansøgernes økonomiske og tekniske formåen. Udvælgelseskriterier er fastsat i udbudsmaterialet i EU-supply. Der vil efter fristen for ansøgning blive foretaget en egnethedsvurdering af alle ansøgere.
Vær venligst opmærksom på, at det gælder for mange af prækvalifikationskravene, at ansøger skal vedlægge/vedhæfte særskilte dokumenter, der beskriver og dokumentere kriterierne. Dokumentationen skal vedhæftes som enten word-filer eller pdf-filer i EU-Supply.
Underkriterier og evaluering af indkomne tilbud — tilbudsfasen:
Underkriterier vil blive offentliggjort sammen med tilbudsmaterialet, som vil blive sendt til de prækvalificerede ansøgere. Der er derfor i udbudsbekendtgørelsen blot indsat et estimat for det interval underkriterierne vil blive fastsat inden for.
Løbetid for de udbudte kontrakter:
Kontrakterne vil løbe i 2 år med option på 2 x 1 års forlængelse. Forlængelsesoptionen kan benyttes, hvis DTU vurderer, at kvaliteten, dækningen og øvrige samarbejdsmæssige forhold er tilfredsstillende, samt priserne holder og markedet ikke har ændret sig væsentligt i kontraktperioden.