Hovedentreprise kontrakt for opførelsen af almennyttige boliger på Dortheavej.

Information

Begrænset udbud
24-04-2014 11:27 (GMT+02:00)
25-03-2014 12:00

Indkøber

Lejerbo, KøbenhavnCVR: 26768993 Lejerbo, KøbenhavnCVR: 26768993
Lejerbo Lejerbo
Carsten Bai Casten Bai
Gammel Koge Landevej 26
2500 Valby
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Bygningsstruktur:

Bygningen udformes som en buet boligstang, opbygget af bokse sat oven på hinanden. Boksene på stueetagen er placeret med et mellemrum boksene imellem svarende til omtrent en boks bredde. Boksene på næste etage, er skubbet et modul, således at hvor der står en boks nedenunder, er der på denne etage et mellemrum. Det fremdeles for de næste 2 etager. Det samlede udtryk bliver en stabling af bokse ovenpå hinanden, hvor boksenes skiftende placering etagerne imellem giver en meget åben og gennemsigtig struktur. Dette boks-udtryk og bygningens buede form har gennem hele processen fra lokalplansforslag til nuværende form været gennemgående for projektet.

Byggeteknik:

Bygningen udføres som let-elementer i træ med stabiliserende trappekerner i beton.

Vægge, dæk, lukkede facader og tage udføres alle som præfabrikerede let-elementer i træ. Elementerne kan være »flade« eller rumstore. Der er metodefrihed for entreprenøren.

Trappekernen består af betonvægge, elevatorskakt, beton- trapper og reposer, boligskakt, affaldsskakt og vådrum til boligerne.

Ankomst til bygningen:

Adgang til bygningen sker primært fra Dortheavej via trappeopgange, med undtagelse af lejligheder i stueplan, der alle har adgang fra gårdrummet på bygningens nordside. For at sikrer, at der ikke bliver for meget gående trafik på nordsiden, udføres en 5 meter grøn zone. Boligforeningens fællesrum har adgang fra samme side, mens velfærdsrummet har adgang fra Dortheavej. Trappeopgangene har alle gennemgang fra Dortheavej til gårdrummet på stueplan. Adgang til kælderen sker fra gårdsiden ved bebyggelsens 2 østligste opgange.

Lejligheder:

Bebyggelsen indeholder 62 lejligheder heraf 56 stk. 1-plans og 6 stk. 2-plans boliger. Den føromtalte boksstabling i bygningsstrukturen kommer også til udtryk i de enkelte boliger i form af varierende gulv- og rumhøjder. I boksene er der en lofthøjde på 2,5 meter mens der i mellemrummene er 3,5 meter. Det giver stor rummelig variation og boligkvalitet for hver lejlighed. Alle lejligheder er gennemgående fra syd til nordfacade. Køkkener og toiletter ligger placeret på ankomstniveauet.

Der er i alt 6 284 m2.

Terrasser:

Lejligheder har alle egne altaner eller terrasser. På stueplan har lejlighederne indeliggende terrasser mod Dortheavej og egen forhave på ankomstsiden mod nord. Boligerne på 1. til 3. sal har indeliggende altaner mod Dortheavej, mens boligerne på 4. sal har tagterrasser.

Grundarealet er 7 316 m2 og bygningens fodaftryk er 1 348 m2. Landskabsarealet er 5 968 m2.

Teknik:

Der udføres fjernvarmeforsynet varmecentral i kælder. Boliger udføres med balanceret ventilation fra separat ventilationsanlæg pr. opgang. Kloak udføres som separat system og regnvand afledes via forsinkelsesbassin.

Tilbudsliste skal være komplet udfyldt for at være konditionsmæssig. Men vi accepterer yderlige alternative tilbud (der kan indeholde ændrede konstruktionsprincipper og ændrede materialer)

Kontrakten vil være en hovedentreprisekontrakt på hele byggeriet, inklusive anlæg, råhus, facader, aptering og landskab.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark