Vi ønsker at indkøbe en FACSJazz 4B til steril fluorescens-baseret enkeltcellesortering med henblik på kloning og videredyrkning af humane lymfocytter og erythrocytter inficerede med malaria-parasitter. Selvom der er celle-sorteringsfaciliteter på Panum-instituttet viser vore pilot-forsøg, at anvendelse af dem giver uoverstigelige vanskeligheder med hensyn til sterilitet, levedygtighed af de sorterede celler og forsøgsplanlægning.