Offentligt Udbud på: Julegaver til Roskilde Kommune 2013
Roskilde Kommune ønsker, at samtlige ansatte i kommunen modtager en julegave den 11. december 2013. Kommunen har fastsat en pris på 200,00 kr. pr. julegave alt inklusivt, men excl.moms. Det kan oplyses, at kommunen for øjeblikket har ca. 7.400*) ansatte.
*) Bemærk venligst, at det nøjagtige antal på nuværende tidspunkt er ukendt. Det endelige antal vil blive meddelt omkring uge 41/2013. Antallet forventes at kunne svinge med +/- 500 stk/sæt.
Roskilde Kommune har valgt, at temaet for dette års julegave skal være:
Families jul
Der vil derfor i forbindelse med evalueringen af juletemaet blive lagt vægt på følgende:
- at en familievinkel er iagttaget, dvs. at der både er noget for børn og voksne.(Indholdet af gaven må derfor ikke udelukkende henvende sig til den ansatte, men skal derimod være egnet til at komme hele den ansattes familie til glæde).
- at det er ting, som kan holde sig ved stuetemperatur (den ubrudte kølekæde kan vi ikke leve op til fra modtagelsesstedet ud til den enkelte medarbejder)
- at julegaven indeholder økologiske produkter, såfremt det er muligt. (Anerkendt danske og europæiske økologimærkninger vil blive accepteret).
- At det spiselige er det primære i gaven, mens effekter som julepynt/spil og lignende er sekundært i gaven.
Eksempelvis kan følgende elementer indgå i gaven:
- Rødvin /gourmet-øl
- Kvalitetschokolade
- Konfekt
- Saft
- Marcipan/nougat
- Tørrede frugter
Det skal understreges, at ovennævnte kun er eksempler og ikke et udtryk for, hvordan ordregiver forventer, at den enkelte tilbudsgiver skal sammensætte indholdet af sin tilbudte gave.