Region Nordjylland har til hensigt, at indkøbe 3 skopisøjler til Gastro Enterologisk Operationsafsnit, Aalborg Sygehus. Herudover 2 skopisøjler og 6 skoper samt 1 dokumentationssystem til Organkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy/Mors.
Det nævnte udstyr er supplerende udstyr til delvis fornyelse af installationer og eksisterende udstyr. Derfor er det et krav, at der er kompabilitet mellem nyt og eksisterende udstyr.
Dokumentationssystemet skal installeres på eksisterende produktspecifik server og bl.a. integreres med eksisterende blodtryksapparater således at målinger kan gemmes i patienthistorikken. Derudover er det essentielt at der kan foretages statiske udtræk fra databasen.
I forhold til afdelingernes udnyttelse af udstyrets fulde funktionalitet gennem udstyrets levetid, er det afgørende, at der nødvendigvis er forenelighed mellem nyt og eksisterende udstyr.
I det konkrete tilfælde, er der teknisk umulighed, i forhold til forenelighed mellem nyt og eksisterende udstyr og i forhold til integration af bl.a. eksisterende blodtryksapparater. Herudover, vil et leverandørskifte medføre, at afdelingen skal anskaffe teknisk forskelligt udstyr.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at kun 1 leverandør kan opfylde ovenstående krav om kompabilitet.
Begrundelse for anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse jf. art. 31, stk. 1 litra b er, at der af tekniske grunde, kun er 1 bestemt leverandør, der kan levere det pågældende udstyr.