Udvikling af et område i Ebberød.

Information

Begrænset udbud
07-05-2014 16:13 (GMT+02:00)
16-08-2013 12:00

Indkøber

Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune
Tove Røy Tove Røy
Øverødvej 2
2840 Holte
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Tildelingsinformationer

PROJEKTKONKURRENCE VUNDET – UDVIKLING AF ET OMRÅDE I EBBERØD

Tirsdag 6. maj udpegede Rudersdal Kommune og en enig jury JJW med deres Force4 og Balslev hold som vinder af “Udvikling af et område i Ebberød”

Opgaven omfatter en udviklingsplan, samt en bebyggelse der består af en blanding af private boliger, offentlige dag- og botilbud samt institutioner.
Dommerbetænkningen fremhæver vinderforslagets indlevelse i projektet og dets særlige udfordringer, og at det tager hensyn til alle brugergrupper. Ligeledes fremhæves det, at projektet tager udgangspunkt i stedet og at de nye bygningsvolumener fungerer med det eksisterende byggeri.

Håndtering af arkitektur, landskab og bygbarhed fremhæves i den samlede vurdering, ligeledes projektets overbevisende refleksion og tiltag i forhold til velfærdsteknologi.

De øvrige konkurrencedeltagere var Vilhelm Lauritzen, Vandkunsten, Rubow og Friis & Moltke.
Projektet på 3.700 m2 til 58 mio. kr. forventes igangsat i løbet af maj 2014.

En begejstret borgmester Jens Ive (V) udtaler:
“Vi har valgt et projekt, der utroligt overbevisende tilpasser sig den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse i Ebberød. JJW’s forslag tager fra start til slut udgangspunkt i borgerne, i de ansatte og i stedet. Alt i alt kan man sige, at forslaget udmærker sig ved sin enestående indlevelse. Mennesket er i centrum overalt i projektet”, siger Jens Ive i en pressemeddelelse. Ved bedømmelsen er der blandt andet lagt stor vægt på, at byggeriet kommer til at indgå i et harmonisk samspil med de unikke omgivelser – det bevaringsværdige kulturmiljø i Ebberød omgivet af et bakket landskab med skov og park. Alle boligerne opføres med altan, hvilket giver privathed for beboerne, selvom landskabet og græsflader trækkes helt tæt på husene.”

07/05/14

 
 

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark