Renovering og omdannelse af Rosenhøj.

Information

Tildeling af kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende
29-10-2013 04:10 (GMT+01:00)

Indkøber

Boligforeningen Århus Omegn Boligforeningen Århus Omegn
Boligforeningen Århus Omegn Boligforeningen Århus Omegn
Leif Jensen Leif Jensen
Skanderborgvej 168
8260 Viby J
Danmark

Tildelingsinformationer

Renovering og omdannelse af Rosenhøj

Boligforeningen Århus Omegn udbød ved udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 060-099732 offentliggjort i supplement til EU-Tidende den 26.3.2013 renovering og omdannelse af Rosenhøj i 2 storentrepriser.

Storentreprise 1 omfattede i henhold til udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet følgende:

— Bygningsrenovering udvendig på alle 27 blokke, herunder delvis nedbrydning af blokke, udskiftning af vinduer og døre, montage af nye højtisolerede klimaskærme, udskiftning af altanfacader, påbygning af nye altaner, etablering af 33 nye gennemgange i blokke, renovering af tage, etablering af adgangsforhold til tilgængelighedsboliger ved opførelse af 11 nye elevatortårne og trapper.

— Anlægs- og belægningsarbejder omkring alle bygninger, herunder udførelse af nye boliggader, pladser og stier, kloak og øvrige ledninger i terræn.

— Landskabsarbejder omkring alle bygninger og i omgivende terræn.

— Ny varmemesterbygning opført som selvstændig 1 etage skalmuret bygning med flad tagkonstruktion, herunder udvendige belægninger, hegn, udvendig belysning m.v., inkl. samtlige tilhørende arbejder.

— Nyopførelse af 33 almene boliger opført som 11 selvstændige enheder i 2 etager med 3 boliger i hver, inkl. samtlige tilhørende arbejder, herunder belægninger, skure, udvendig belysning m.v. Byggeriet udføres som skalmuret/pladebeklædt betonelementbyggeri med flad tagkonstruktion. Boligerne opføres som lavenergibyggeri.

Efter udbuddets afslutning og udsendelse af meddelelse til de bydende om, at Boligforeningen Århus Omegn har til hensigt at indgå kontrakt med Enemærke og Petersen A/S om udførelse af storentreprise 1, da Enemærke og Petersen A/S havde afgivet det for Boligforeningen Århus Omegn økonomisk mest fordelagtige tilbud i henhold til konkurrencekriterierne anført i udbudsmaterialet, modtog Boligforeningen Århus Omegn imidlertid meddelelse fra Aarhus Kommune om, at byggetilladelsen vedrørende de 33 nye almene boliger blev tilbagekaldt.

Tilbagekaldelsen skyldtes, at projektet vedrørende de 33 nye almene boliger efter Aarhus Kommunes opfattelse på et enkelt punkt var i strid med lokalplanen.

Boligforeningen Århus Omegn har som følge heraf med henblik på at opnå byggetilladelse været nødsaget til at foretage en justering af den del af projektet, der vedrører opførelsen af nye almene boliger.

Værdien af den del af entreprisekontrakten, der vedrører opførelsen af nye almene boliger udgør ca. 10 % af den samlede kontraktværdi.

Justeringerne har ført til følgende ændringer af den del af projektet, der vedrører nyopførelse af almene boliger i forhold til det i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet oplyste:

33 étplans boliger fordelt med 22 stk. boliger i stueplan og 11 stk. på 1. sal ændres til 22 stk. toetages rækkehuse. Ændringerne i antallet af almene boliger fra 33 til 22 medfører tillige, at det samlede etageareal ændres fra ca. 3 250 m2 til ca. 2 350 m2. Husenes placeringer på grunden er uændret og udbuddets kvalitetsniveau opretholdes.

Justeringerne har endvidere medført, at tilbuddet fra Enemærke & Petersen A/S er reduceret med ca. 7 000 000 DKK ekskl. moms.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark