Roskilde Kommune udbyder i begrænset licitation (med forudgående prækvalifikation), rammeaftaler om gennemførelse af vedligeholdelsesopgaver i form af malerarbejder på kommunens eksisterende ejendomme. Udbuddet gennemføres efter reglerne i Tilbudsloven, LBK nr. 1410 af 07/12/2007 med ændringer.
Udbuddet vedrører malerarbejder i hvert af følgende geografiske områder:
Område 1. Gundsø og Roskilde Nord
Område 2. Roskilde Midt og Vest
Område 3. Roskilde Øst og Ramsø
Der udbydes således tre delaftaler under licitationen.
Opgaverne omfatter bl.a. maling af vinduer, facader, indgangspartier, trappeopgange, kviste, vindskeder, sternbrædder, kældernedgange mm.
De omfattede ejendomme er bl.a. skoler, rådhus, beboelse, daginstitutioner, plejehjem/ældreboliger/omsorgscentre samt bygninger for idræt og fritid samt kultur.