Kontrakt om økonomi- og lønsystem på servicebureauvilkår

Information

Offentligt udbud
31-01-2013 04:13 (GMT+01:00)

Indkøber

Kalundborg Kommune Kalundborg Kommune
Michel Bacharach Michel Bacharach
Klosterparkvej 7
DK-4400 Kalundborg
Danmark

Tildelingsinformationer

Kontrakten omfatter anskaffelse af henholdsvis et økonomi- og et lønsystem som servicebureauløsninger.

Kalundborg Kommune er underlagt krav om løbende effektivisering af administrationen. Kommunen har en forventning om, at de administrative processer i større grad kan digitaliseres og derved effektiviseres ved ibrugtagning af et nyt tidssvarende system. Derfor ønsker kommunen effektiviseringsperspektivet medtaget i udbuddet af kommunens løn- og økonomisystem.

Kommunen ønsker, at leverandøren som option angiver, hvorledes leverandøren kan medvirke til at realisere effektiviseringspotentialet.

Kommunen er interesseret i effektiviseringer, der kan give en direkte økonomisk effekt for kommunen. Leverandøren skal ligeledes angive det forventede effektiviseringspotentiale. Kommunen er interesseret i at arbejdet med realisering af gevinster indarbejdes og igangsættes allerede i år 2013 og integreres i hele driftsperioden. Kommunen er ligeledes meget interesseret i at gevinsterne står mål med omkostninger til effektiviseringsindsatsen.

Økonomisystemet:

Udbuddet omfatter anskaffelse, drift og vedligeholdelse af et standard økonomisystem.

1.10.2013 skal økonomisystemet være klar til indberetning af budgettet for 2014. 1.12.2013 skal økonomisystemet være klar til at varetage samtlige opgaver af hensyn til håndtering af forsupplementsperioden. 1.1.2014 skal økonomisystemet være klar til drift i hele kommunen.

Følgende opgaveområder og processer skal understøttes af det tilbudte økonomisystem:

— kontoplan

— økonomi og budget

— debitor

— ressourcestyring

— indkøb og e-handel

— anlægsstyring og anlægsregnskab

— betalinger (bank, kasse og e-fakturaer) og kreditor

— rapportering og analyse

— økonomi og regnskab, herunder årsregnskab og omkostningsregnskab

— likviditetsstyring

— beboerbetaling og huslejebetaling.

Leverandøren skal have et indgående kendskab til økonomiopgaver og økonomistyring i en dansk kommune, herunder de politiske og administrative processer som kendetegner kommunale økonomiforhold.

Økonomisystemet skal understøtte den nødvendige datamæssige integration med en lang række øvrige it-løsninger, som leverer og trækker økonomidata. De relevante integrationer fremgår af udbudsmaterialet.

Udover systemet skal leverandøren levere følgende ydelser:

— projektledelse

— opsætning og konfigurering

— konvertering

— implementeringsbistand.

— testplanlægning og afprøvning

— uddannelse.

Lønsystemet:

Opgaven omfatter anskaffelse, drift og vedligeholdelse af en standardløsning til løn- og personaleadministration og et standard vagtplansystem som servicebureauløsning.

Lønsystemet skal være klar til drift i hele kundens organisation 1.1.2014, idet det skal være muligt at håndtere forudlønnede samt muligt at oprette vagtplaner fra senest 1.12.2013. På det tidspunkt skal lønsystemet kunne anvendes til de daglige løn- og personaleopgaver.

Følgende opgaveområder og processer skal understøttes af det tilbudte system:

— lønadministration

— personaleadministration, herunder lønsimulering

— tjenestemandspensionsområdet

— økonomi og lønbudgettering

— vagtplanlægning.

Leverandøren skal have et indgående kendskab til og være fortrolig med kundens overenskomster.

Det er leverandørens opgave løbende at indhente tolkning af gældende overenskomster hos KL og vedligeholde lønsystemet i overensstemmelse hermed. Leverandøren skal således kunne rådgive og uddanne kunden i brugen af systemet og systemets virke iht. overenskomsterne.

Leverandøren skal være fortrolig med alle opgaver, der naturligt er forbundet med løn- og personaleadministration samt vagtplanlægning i en dansk kommune, herunder samarbejdet med kommunens virksomheder og afdelinger, så løn- og personaleadministrationen samt vagtplanlægning kan foregå uden problemer.

Leverandøren skal i kontraktperioden holde systemet funktionalitetsmæssigt opdateret i forhold til såvel politisk regulering som ændrede overenskomstmæssige forhold.

Systemet skal understøtte den nødvendige datamæssige integration med en række øvrige it-løsninger, som leverer data til brug for lønberegning mv. De relevante integrationer fremgår af udbudsmaterialet.

Udover systemet skal leverandøren levere følgende ydelser:

— projektledelse

— opsætning og konfigurering

— konvertering

— implementeringsbistand

— testplanlægning og afprøvning

— uddannelse.

Dertil kommer følgende optioner:

Fælles for begge systemer:

— regnskabsafslutning og læseadgang historiske data

— uddannelse

— konvertering af data

— tilgængeliggørelse af ikke-konverterede data

— data til ledelsesinformation

— bistand til realisering af effektiviseringspotentiale

— forlængelse af kontrakten med 2 x 1 år for 1 år ad gangen.

Særligt for økonomisystemet:

— data til compliance-analyser

— beboerbetaling samt huslejebetaling.

Del V: Kontrakttildeling

Betegnelse: Kontrakt om økonomi- og lønsystem på servicebureauvilkår

V.1) Dato for beslutningen om kontrakttildeling:

4.1.2013

V.2) Oplysninger om tilbud

Antal modtagne bud: 3

V.3) Navn og adresse på den økonomiske aktør, som der er truffet afgørelse om at indgå kontrakt med

Mailadresse: Telefon: Internetadresse: Fax: KMD A/S, Lautrupparken 42, DK-2750 Ballerup, DANMARK, info@kmd.dk +45 44601000, www.kmd.dk +45 44604106

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark