DIAS – Digitalisering af selskabsskatten.

Information

Begrænset udbud
22-10-2013 04:28 (GMT+02:00)

Indkøber

SKAT SKAT
Mette Krog Mette Krog
Østbanegade 123
2100 København
Danmark

Tildelingsinformationer

Skatteministeriet udbyder udvikling, vedligeholdelse, videreudvikling og drift af et system til indberetning, registrering og beregning på selskabsskatteområdet.

Skatteministeriet ønsker at udvikle et system, der skal gøre det muligt for selskaberne m.v. at indberette selvangivelsen og relaterede oplysninger fuldt digitalt. Systemet skal således kunne varetage selskabers m.v. årlige indberetning af selskabsskatteselvangivelsen samt andre relaterede indberetninger, herunder underskudsregistrering, samt den løbende indberetning af ændringer af selskabernes m.v. samt grundregistreringer på selskabsskatteområdet. Desuden skal systemet kunne håndtere beregningen af skattepligtige indkomst for selskaberne m.v. Endelig skal systemet udstille de relevante data for selskaberne m.v. og deres rådgivere, herunder facilitere visse kommunikative opgaver som udsendelse af adviser og e-mails m.v.

Den nye løsning skal erstatte den hidtidige indberetningsløsning og delvist afløse den hidtidige databehandlingsløsning.

Den nye indberetnings-, registrerings- og beregningsløsning tilgås via Skatteministeriets Tast Selv løsning og skal bl.a. kunne varetage og implementere følgende funktionaliteter:

— Modtagelse, registrering og validering af selskabernes grundregistreringer, selvangivelser og andre indberetninger på selskabsskatteområdet.

— Underskudsregister baseret på selskabernes engangsregistrering af uudnyttede underskud fra tidligere år.

— Beregning af den skattepligtige indkomst for såvel individuelle som sambeskattede selskaber.

— Integration og dataudveksling med andre systemer i Skatteministeriet.

— Udveksling af data med eksterne parter, herunder modtagelse af XBRL indberetninger.

Derudover skal der leveres uddannelse og vejledning af brugerne. Den nye indberetningsløsning forventes at blive anvendt af ca. 250 000 selskaber m.v. og deres rådgivere samt ca. 1 000 interne brugere.

Den nye indberetningsløsning skal etableres som et selvstændigt system, med egen forretningslogik. Løsningen omfatter desuden udstilling af portletter, baseret på Skatteministeriets standard infrastrukturkomponenter (SOA baseret på Oracle komponenter), som udstilles federeret i Skatteministeriets hovedportal.

Systemet skal udvikles, implementeres og idriftsættes i en række selvstændige faser. Udviklings- og implementeringsforløbet vil ske i et iterativt forløb med en høj grad af dialog mellem leverandøren og Skatteministeriet.

Drift, support og vedligehold er en integreret del af kontrakten. Leverandøren skal indgå i et tæt samarbejde med Skatteministeriets øvrige IT-leverandører, herunder driftsleverandører. Skatteministeriet benytter ITIL i forbindelse med drift, support og vedligehold og anvender automatiseret/script-baseret deployering.

Del V: Kontrakttildeling

Betegnelse: DIAS – Digitalisering af selskabsskatten

V.1) Dato for beslutningen om kontrakttildeling:

28.8.2013

V.2) Oplysninger om tilbud

V.3) Navn og adresse på den økonomiske aktør, som der er truffet afgørelse om at indgå kontrakt med

Systematic A/S, Søren Frichs Vej 39, 8000 Århus C, DANMARK

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark