Outsourcing af serverdrift.

Information

Begrænset udbud
20-06-2012 08:49 (GMT+02:00)
30-07-2012 12:00

Indkøber

Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune
Dorte Munk Møller Dorte Munk Møller
Grønlandsgade 3
5300 Kerteminde
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Kerteminde Kommune udbyder drift, overvågning og vedligeholdelse af servere samt drift af et udsnit af de applikationer som kommunen anvender. Desuden skal der leveres driftsteknisk support samt generelle tjenesteydelser, herunder administrative opgaver og konsulentydelser i naturlig forlængelse af leverandørens rolle som driftsleverandør. Desuden ønsker kommunen at etablere en driftsstøtteordning på netværket, som skal indeholde rådgivning om fx udvikling, opgradering og sikkerhed samt projektrelateret aktiviteter.

Kommunen vil have det daglige driftsansvar for netværket.

Kommunen vil som udgangspunkt løse 1. level og pc-support henvendelser, herunder også brugeradministration. Driftstekniske henvendelser skal løses af leverandøren.

Leverandøren skal stille server- og storagekapacitet til rådighed og forestår al implementering og vedligehold af udstyr, basisprogrammel samt udvalgt brugerprogrammel. Leverandøren skal i denne forbindelse overtage ejerskab af kommunens eksisterende udstyr og udvalgt severprogrammel.

Leverandøren skal påregne, at der skal etableres et helt nyt miljø (geninstallation af alle programmer), da det eksisterende miljø ikke er tidssvarende eller optimalt fungerende. Miljøet kan heller kke umiddelbart migreres over i en tidssvarende løsning.

Opgaven omfatter en fleksibel driftsløsning, der kan skaleres i både omfang og indehold som følge af den naturlige udvikling i kommunens opgavevaretagelse. Der skal ligeledes tilbydes fleksibilitet i forhold til driftens serviceniveauer.

Der skal som led i driften tilbydes en device uafhængig terminalløsning, der dækker anvendelse af de administrative it-systemer. Kommunen anvender i øjeblikket en Citrix løsning med Citrix Xen- og Xenapp-servere, der er implementeret i 2008. Den kommende terminalløsning fastsættes af leverandøren, dog skal det bemærkes at en VDI-løsning bliver medtaget som option. Terminalløsningen skal understøtte "bring you own device" filosofien.

Drift af eksisterende telefoni-løsning vil forblive i kommunen indtil den udfases.

Kommunen supporterer i dag ca. 850 administrative brugere og er 2. level support for skolerne, hvor it-koordinatorer som udgangspunkt løser 1. level henvendelser.

Kommunens administrative it-systemer drives på en Windowsbaseret serverfarm med forskellige versioner af Windows (2003 SP2, 2008, 2008R2). Servermiljøet består af 38 HP fysiske servere.. Derudover har kommunen 54 virtuelle servere fordelt på tre miljøer (33 servere på XENServer miljø, 15 virtuelle servere på et Hyper-V miljø og 17 virtuelle servere på et VMware miljø).

I forbindelse med etablering af det nye servermiljø ønsker kommunen at overgå på klientsiden til en Windows 7 (eller nyere) installation. Leverandøren skal forestå dette projekt på serversiden og samtidig sikre at den nødvendige koordination med kommunen foretages i forbindelse med udvikling og idriftsættelse af klient-image mv.

Kommunens SAN er HP EVA 4000 med ca. 3,5 TB disk. Desuden er der et separat SAN til EDOC-systemet, som er under afvikling.

Netværket er baseret på en HP-platform og består af ca. 100 krydsfelter, hvoraf der er aktivt udstyr i ca. 60 krydsfelter. Lokationer, der ligger udenfor kommunens infrastruktur, er tilsluttet via MPLS/ADSL-forbindelser. Netværket er segmenteret på IP- og VLAN-niveau og segmenteringen er implementeret i hele netværket.

Som følge af at udbuddet omfatter opgaver, der i dag løses af kommunens ansatte, vil der som en del af udbuddet i henhold til virksomhedsoverdragelseslovene ske overdragelse af én medarbejder til leverandøren.

Leverandørens overtagelse af driftsansvaret forventes at påbegynde ultimo 2012/primo 2013.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark