Levering af Røntgenudstyr til konventionelle undersøgelser og Røntgenstereofotografisk analyse (RSA).

Information

Forenklet indkøb
31-05-2012 09:18 (GMT+02:00)

Indkøber

Region Nordjylland Region Nordjylland
Indkøbskontoret Indkøbskontoret
Karsten Behrentzs Karsten Behrentzs
Niels Bohrsvej 30
9220 Aalborg Øst
Danmark

Tildelingsinformationer

I den Nordjyske ortopædkirurgiske Forskning, har RSA været anvendt siden 1998.

Røntgenstereofotografisk analyse (RSA) er den videnskabelige målemetode der på verdensplan anvendes som ”golden standard” ved analyser af kirurgiske implantaters pålidelighed i anvendelse i levende mennesker.

Ved en RSA-røntgenundersøgelse optages der på samme tidspunkt to røntgenbilleder af den samme anatomiske region på den samme patient. Der skal være en nærmere defineret vinkel imellem de to røntgenrør, så de to røntgenbilleder er ikke ens. Patienten skal være placeret i et 3-dimensionelt koordinatsystem, som også skal være synligt på begge røntgenbillederne.

Ved efterfølgende matematisk behandling af de digitale billedoplysninger kan f.eks. placeringen af en hofteprotese i patienten udtrykkes ved koordinater i 3D koordinatsystemet. Når man ved en senere lejlighed gentager RSA-røntgenundersøgelsen på den samme patient, kan softwaren måle om hofteprotesen har flyttet sig inde i patienten, eller om protesen er blevet slidt. Målenøjagtigheden er meget høj - omkring 0.2 mm.

For at kunne foretage denne type undersøgelser kræves et røntgenrum udstyret med to røntgenrør, som er koblet til hver sin generator, og en installation som sikrer at eksponeringen kan ske samtidig. Bare ½ sekunds pause mellem de to eksponeringer kan ødelægge hele undersøgelsen. Desuden skal der være trådløse billedmodtagere som anvendes med såkaldte ”cages” (kalibreringsbokse) – de fysiske definitioner af 3D-koordinatsystemet, til de typer af undersøgelser som skal foretages. Vi anvender én type til hofte- og skulder-undersøgelser, og en anden til knæundersøgelser. Det er også hyppigt ønskeligt at kunne foretage både liggende og stående optagelser, hvorfor det skal være muligt at manøvrere 3D-koordinatsystemerne og røntgenrørene omkring i rummet i forhold til dette.

Der er foretaget en markedsundersøgelse, og på baggrund af denne kan det konkluderes, at kun én leverandør har tilkendegivet at kunne levere udstyr, der kan foretage RSA.

Begrundelse for anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse jf. art. 31, stk. 1 litra b er at der af tekniske grunde, kun er én bestemt leverandør, der kan levere det pågældende udstyr.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark