Bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af multiarena i København.

Information

Begrænset udbud
31-01-2012 04:17 (GMT+01:00)

Indkøber

Arena CPHX A/S Arena CPHX A/S
c/o Realdania, Jamers Plads 2
1551 København V
Danmark

Tildelingsinformationer

Bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af multiarena i København.

Arena CPHX A/S, der på tildelingstidspunktet vil have Realdania A/S og Københavns Kommune som aktionærer med hver 50 % af aktiekapitalen, vil opføre en multiarena i Ørestad Syd. Multiarenaen bliver multifunktionel, således at der både vil kunne afvikles arrangementer og mesterskaber inden for en lang række idrætsgrene (ishockey, håndbold, badminton mv.) og koncerter, shows, kulturelle events, kongresser, udstillinger mv. Multiarenaen får en kapacitet, der muliggør i størrelsesordenen 10 000-12 500 tilskuere til sportsbegivenheder. Til musikarrangementer og lignende vil den have en kapacitet på op til 15 000 inkl. stående tilskuere. Multiarenaen vil være fleksibel og skalerbar, således at det er muligt at afholde arrangementer, hvor kun en mindre del af multiarenaen/tilskuerkapaciteten udnyttes. Den endelige udformning og indretning af multiarenaen vil blive fastlagt i samarbejde med operatøren.

Byggeriet forventes at have en samlet projektsum, herunder udgifter til totalentreprenørkontrakt, rådgivere, finansisering, administration m.v., på ca. 1 000 000 000 DKK.

Arena CHPX A/S har i den forbindelse behov for en bygherrerådgiver, der kan bistå Arena CHPX A/S under planlægning, projektering og udførelse af projektet. Overordnet ønsker Arena CHPX A/S bygherrerådgivning, som sikrer, at Arena CHPX A/S´ interesser varetages og at forventningerne til byggeriet, herunder til overholdelse af budgettet, opfyldes. Arena CPHX A/S har selv en begrænset administration, hvorfor bygherrerådgiveren i vid udstrækning må forvente at skulle varetage en bred vifte af opgaver i tilknytning til byggeriet.

Mere konkret forventes bygherrerådgiveren at skulle udføre følgende aktiviteter:

— Bygherrerådgivning i planlægnings-, udførelses- og ibrugtagningsfasen,

— I samråd med bygherren og øvrige rådgivere bistå ved gennemførelsen af en projektkonkurrence i henhold til Rådets direktiv 2004/18/EF af 31.3.2004. Multiarenaen vil blive bygget i overensstemmelse med det vindende projekt,

— Bygherrerådgiveren skal endvidere i samråd med bygherren og dennes rådgivere bistå ved gennemførelsen af udbud af totalentreprisekontrakt, herunder arbejdet med beskrivelsen af ydelsen,

— I samråd med bygherren og øvrige rådgivere deltage i tilrettelæggelsen af projektet, tidsplanen, byggebudgettet m.v.

Det forventes, at multiarenaen skal ibrugtages i 2015. Bygherrerådgiverydelsen skal leveres i perioden 2012-2016.

Uanset at byggeriet skal udføres i København, vil projektet have internationale aktører, og da det på den baggrund må forventes, at bygherrerådgiven vil skulle udarbejde en del materiale på engelsk, vil det være en forudsætning, at bygherrerådgiveren, herunder de til projektet dedikerede medarbejdere, behersker både dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Del V: Kontrakttildeling

V.1) Dato for beslutningen om kontrakttildeling:

2.12.2011

V.2) Oplysninger om tilbud

V.3) Navn og adresse på den økonomiske aktør, som der er truffet afgørelse om at indgå kontrakt med

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby, DANMARK

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark