Kort beskrivelse
Varetagelse af opgaven vedrørende vask af tøj og linned hos visiterede hjemmeboende borgere samt af vask af tøj til beboere og teknisk personale på omsorgscentre og borgere på rehabiliteringsafdelingen samt borgere på kortvarigt ophold.
Ydelsen omfatter komplet håndtering herunder afhentning, sortering, vask, tørring, sammenlægning, pakning og levering i en sådan stand, at borgeren uden videre kan benytte tøjet.
Delaftale 1: denne ydelse omfatter afhentning, vask og aflevering af tøj og linned til visiterede, hjemmeboende borgere i Frederikssund Kommunen. Borgere har for denne delydelse frit leverandørvalg.
Delaftale 2: denne ydelse omfatter afhentning, vask og aflevering af tøj (ikke linned) i Frederikssund Kommunen for beboere og teknisk personale på omsorgscentre, for borgere på rehabiliteringsafdelingen samt borgere på kortvarigt ophold (Afdeling C).
Aftaleperiode: fra1. januar 2025 til 31. december 2028, med option for forlængelse på 1 x 1 år.