Indgåelse af samarbejdsaftale, totalentreprisekontrakt og købsaftale på ejerlejlighed (delegeret bygherremodel) - Åbyhøj

Information

Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
06-02-2024 14:12 (GMT+01:00)

Indkøber

Alboa - Almen boligorganisation Aarhus, afdeling under stiftelse Alboa - Almen boligorganisation Aarhus, afdeling under stiftelse
Mathias Jannik Thomsen
Vestergårdsvej 15
8260 Viby J
Danmark
29462518

Tildelingsinformationer

Udvikleren Lokesvej ApS (40332693) påtænker at opføre et blandet byggeri på matr.nr. 5af, Åby By, Åby, beliggende Lokesvej 2A, 8230 Åbyhøj, bestående af 5 almene seniorboliger (Ejerlejligheden) som en integreret del af udviklerens byggeri og anlæg bestående af et seniorbofællesskab på Lokesvej.

Alboa - Almen boligorganisation Aarhus (29462518) har fået tilbud om at købe Ejerligheden under oprettelse med tilhørende byggeretter svarende til et forventet BBR-areal på 349 m2 og indgå en delegeret bygherreaftale med udvikleren med henblik på at udvikle og opføre de almene boliger i overensstemmelse med almenboliglovens § 116.

Alboas Ejerlejlighed er en del af et større byggeforetagende, som omfatter opførelsen af forskellige boligtyper/byggeri, og det samlede byggeri i området nødvendiggør derfor et tæt samarbejde mellem Udvikleren og Alboa. Det er ikke praktisk hensigtsmæssigt at gennemføre to separate byggesager, hvorfor de almene boliger vil blive opført af udvikleren via ”den delegerede bygherremodel”, som beskrives nedenfor. Der indgås derfor både en samarbejdsaftale, en totalentreprisekontrakt og en købsaftale mellem Alboa og udvikleren.

Totalentreprisekontrakten forpligter udvikleren som styringsentreprenør til at tilvejebringe de almene boliger og opnå endelig ibrugtagningstilladelse. At udvikleren både er styringsentreprenør og sælger af Ejerlejligheden begrænser Alboas grænsefladerisici ved projektet.

Det er afgørende, at bebyggelsen på ejendommen fremstår med et ensartet, visuelt udtryk og sammenhængende arkitektur som den øvrige del af byggeprojektet, hvilket alene kan opnås ved en samlet opførelse af byggeprojektet. Der skal samtidig etableres en række fællesanlæg såsom køreveje, stier, opholdsarealer og et fælleslokale. Det er ikke praktisk eller hensigtsmæssigt at gennemføre separate byggesager (da byggeriet bl.a. har fælles installationer, føringer og bygningsdele), og parterne er derfor enige om, at sammenhængen i projektet indebærer en tæt koordinering af projekteringen og opførelsen af projektet og dette er helt afgørende for projektets gennemførelse.

Opførelse af de almene boliger indgår som en integreret og uadskillelig del af den samlede opførelse af byggeriet og et separat udbud af de almene boliger er derfor ikke praktisk gennemførlig. Opførelsen kan derfor kun ske via udvikleren.

Selve opførelsen vil blive håndteret via ”den delegerede bygherremodel”, hvor udvikleren på vegne af Alboa påtager sig at udbyde samtlige bygge- og anlægsarbejder, der er relateret til den almene del af byggeriet, i overensstemmelse med gældende udbudslovgivning for offentligt byggeri, jf. i det hele almenboliglovens § 116.



Der henvises til beskrivelsen i punkt 2.1.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark