Udbud af Produktions-, Forsynings- og styringssystem

Information

Udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse
24-06-2024 12:26 (GMT+02:00)

Indkøber

Region Sjælland Region Sjælland
Christian Braad
Alleen 15
4180 Sorø
Danmark

Kort beskrivelse

Ordregiver ønsker at indgå aftale med en IT-leverandør om levering, vedligeholdelse, support og videreudvikling af en it-Løsning, der kan understøtte Regionens administrative styrings- og arbejdsprocesser inden for køkken- og vaskeriproduktion. Løsningen skal understøtte alle processer inden for afgivelse og modtagelse af bestillinger på kunde-og varenummerniveau, opgørelse af produktionstal, lager- og beholdningsstyring, forsyningsinformation i form af pakke- og følgesedler samt information til afregning af Regionens afdelinger, som modtager services fra Køkken- og vaskeriproduktionen. Løsningen skal herudover indeholde rapportering med operationel og strategiske ledelsesinformation.

Regionen ønsker en Løsning, der samler al styring og forsyning i en fælles løsning, og hvor den ønskede Løsning har snitflader til produktionssystemerne for henholdsvis Køkkenproduktionssystemet, eksterne leverandører af fødevarer mm. og til vaskerimaskinerne samt til de interne støttesystemer (IDM og AD).

Styringsbehovet omfatter, hvad der produceres og leveres af mad og tøjartikler for at sikre, at forsyningsbehovet er dækket lokalt på regionens hospitaler og sygehuse samt institutioner, opgjort på afdelingsniveau og bestillingslokationer.

Løsningen skal indeholde en understøttelse af software til regionens egne scannere til stregkodeaflæsning og en ny webbestillingsløsning til understøttelse af bestillinger via en webadgang. Scanningsløsning anvendes primært af en Forsyningsmedarbejder til scanning, når der skal ske genopfyldning af lagrene på de enkelte bestillingslokationer og på de centrale lagre. Det gælder både genopfyldning af mad og vaskeriartikler. Webbestillingsløsningen anvendes både til genbestilling på bestillingslokationer, hvor der ikke anvendes scanning, og til bestilling af udvalgte madvarer og vaskeriartikler.

For at understøtte Regionens vaskeriproduktion skal løsningen indeholde funktionalitet til registrerer deres personalet lån af beklædning, hvor Løsningen skal understøtte registrering af udlånet gennem brug af medarbejderen medarbejderkort og den chip der er påsat artiklerne. Løsningen skal endvidere indeholde funktionalitet hvor vaskerimaskiner skal kunne tilgå information om hvert chipmærket tøj med det formål at der kan hentes information om, hvordan tøjet skal håndteres på af de enkelte maskiner på Regionen vaskerier

Regionen ønsker med den nye Løsning at få et klart snit mellem selve produktionen af en vare, her mad og tøjartikler, og styring af behovet for en given produktion, her under bestilling, levering, lagerstyring og dannelse af afregningsgrundlag.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark