Håndværkervej 1

Information

Uspecificeret
05-09-2023 23:25 (GMT+02:00)
18-09-2023 12:00 (GMT+02:00)

Indkøber

Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune
Vordingborg
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Offentligt udbud Budfrist kl. 12:00 mandag den 18. september 2023 Lager/værkstedshal på 1.078 m² og kontor på 305 m² Højloftet lager/værkstedshal med 5 porte Mulighed for opdeling til flere brugere Ejendommen består af 2 sammenbyggede bygninger hhv. en værk­steds­byg­ning på 1.078 m² og en kontorbygning på 305 m², der ligger på en grund der er 4.000 m². Ejendommen har været benyttet til kommunalt ak­ti­vi­tets­cen­ter og mindre del af Vej og Park. Kontoret er indrettet med flere kontor- og møderum, 3 køkkener samt bad/toilet. Bygningsdelen til kontoret har built-up tag og stål­pro­fil­be­klæd­ning som matcher værkstedhallen. Flere vægge er lette og muliggør nem tilpasning efter behov. Værk­steds­hal­len har støbt gulv og flere porte i både gavl og langside. Den ene ende af hallen har været benyttet til me­ka­ni­ker­værk­sted med plads til 4-5 ar­bejds­sta­tio­ner, mens resten af hallen er sektionsopdelt, ligeledes med lette væg­kon­struk­tio­ner. Ejendommens indretning muliggør brug til flere virksomheder. Udearealet er befæstet med asfalt til parkering og oplag. Ejendommen er anvendelig til mange formål. Køber skal dog være særlig være opmærksom på, at der i lofts-/tag­kon­struk­tion er konstateret skimmelsvamp, som kræver udbedring. Udbuddet gennemføres i henhold til lov om kommunernes styrelse § 68 og bekendtgørelse nr. 396 af den 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (”grundsalgs­be­kendt­gø­rel­sen”) samt i over­ens­stem­mel­se med de vilkår, der følger af nærværende ud­buds­ma­te­ri­a­le. Nedenstående er et uddrag af gældende salgsvilkår for ejendommen. De fuldstændige salgsvilkår fremgår af køb­stil­buds­blan­ket, som kan rekvireres hos EDC Erhverv, Poul Erik Bech. Det er tilbudsgivers ansvar at holde sig orienteret i udbudsvilkår, da der kan tilgå nye oplysninger undervejs i udbudsperioden. Alt ud­buds­ma­te­ri­a­le vil fremgå af mæglers datarum, som tilbudsgiver forudsættes at rekvirere adgang til. Udbudspris: Ejendommene udbydes til en vejledende pris på 3.500.000 kr. Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at afgive et højere købstilbud. Lejeforhold: Ejendommen sælges tom og fri for lejere. Deklarationer, påbud mv.: Ejendommen overdrages med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælgeren og tidligere ejere, og hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen samt akterne. Planforhold, an­ven­del­ses­mu­lig­he­der: Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 67 og Kom­mu­ne­plan­til­læg nr. 17.Lokalplanen er opdelt i delområde I, II og III, hvor ejendommen ligger i delområde III.Delområde III er udlagt til erhvervsformål, som lettere industri, lager- og værk­steds­virk­som­hed, herunder service- og for­ret­nings­virk­som­hed. TILBUDSGIVNING: Frist for afgivelse af bud er kl. 12.00 den 18. september 2023. Købstilbuddet skal afgives på køb­stil­buds­blan­ket som rekvireres hos EDC Erhverv Poul Erik Bech og afleveres i lukket kuvert - mærket - ”KØBSTILBUD Håndværkervej 1” til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Ringstedgade 28, 4700 Næstved eller indsendes på e-mail: 473@edc.dk. Købstilbuddet skal være ledsaget af følgende som betingelse for at sælger tager stilling til det afgivne købstilbud:- Bankgaranti eller udtalelse fra købers bank om godkendelse af købet i sin helhed og købers betalingsevne- Teg­nings­ud­skrift eller fuldmagt, hvis tilbudsgiver er et selskab. Tilbudsgiver skal oplyse nærmere om sin egen og kon­cer­n­for­bund­nes or­ga­ni­sa­tions­form, herunder navn og adresse på ansvarlige indehavere og reelle ejere af tilbudsgivende virksomhed. Teg­nings­ud­skrif­ten må ikke være over 2 måneder gammel.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark