Kort beskrivelse
Ballerup Kommune sendte totalrådgivning vedrørende den fremtidige klimapark i Ballerup i et EU-udbud.
Aftalen omfattede totalrådgivning i relation til en multifunktionel Klimapark i tilknytning til Ballerup bymidte. Det er ambitionen, at Klimaparken - trods sin ret beskedne størrelse på ca. 14.000 m2 - i fremtiden både skal kunne håndtere hverdagsregn og skybrud, og være et betydningsfuldt rekreativt, grønt og frodigt åndehul i byen. Parken skal desuden bidrage til at højne biodiversiteten i bymidten og give naturen plads.