KOMBIT A/S planlægger følgende udbud.
Vi står over for et kommende udbud af et nyt Fælles Bibliotekssystem (FBS), hvilket kommer til at fylde en del frem mod den 31. december 2024, hvor den nuværende kontrakt med Systematic udløber. Vi vil de kommende måneder have fokus på at involvere bibliotekerne, så vi sikrer kommunal ekspertise og opbakning frem mod udarbejdelsen af krav i slutningen af 2022, samt indgå i dialog med markedet.
Formålet med denne side er løbende at opdatere om igangværende aktiviteter i forbindelse med udbuddet.
Kommende/igangværende aktiviteter: Fristen for tilmelding til ovenstående workshops er overskredet. Såfremt du er interesseret i at deltage i en workshop, bedes du henvende dig til bibsys@kombit.dk, og så vil vi vende tilbage, hvis der er ledige pladser på den ønskede workshop. Grundet begrænset deltagerplads er det vigtigt, at du begrunder, hvorfor du ønsker at deltage.
Til hver workshop planlægger vi med 15-20 deltagere, der har erfaring og praktisk viden om det givne område/emne fra deres daglige arbejde. Mindst to pladser er reserveret til medlemmer af den faglige følgegruppe. Vi tilstræber, at alle kommuner får mulighed for at deltage på workshops, og at sammensætningen på hver workshop afspejler et bredt differentieret udsnit af landets kommuner. Når grupperne er sammensat, vil deltagerne senest den 9/8-22 modtage en invitation.
**De to halvdagsworkshops forventes at blive afholdt samme dag.
Der vil blive sendt et endeligt spørgeskema ud til dem, der har vist interesse for ovenstående workshops, når datoerne er fastlagt. Spørgeskemaet vil også være at finde på denne side.
Afholdt
1:1-leverandørmøder om udbuddet blev afholdt i forlængelse af leverandørwebinaret. Her havde leverandørerne bl.a. mulighed for at stille yderligere spørgsmål.
Webinar for interessede leverandører om det forestående genudbud af FBS. Du kan læse om webinaret og udbuddet her.
Workshop for biblioteksansatte med fokus på materialeanskaffelse.
- Workshop for biblioteksansatte med fokus på delegering - administration på tværs af biblioteker.
- Orienteringsmøde for biblioteks- og skolechefer, hvor proces og plan for udbuddet af FBS gennemgåes.
*Formålet med workshops for biblioteksansatte
I forbindelse med udbuddet inviterer vi biblioteksansatte og PLC-medarbejdere i kommunerne til at deltage i en række workshops, hvor vi skal arbejde i dybden med udvalgte emner, som er relevante for det kommende udbud. Formålet er at afdække funktionelle behov i systemet, herunder hvad der fungerer godt i den nuværende løsning, og hvad vi gerne vil have forbedret.
På de planlagte workshops vil vi tage udgangspunkt i den eksisterende Cicero løsning, eksisterende use cases fra seneste udbud, og så vil vi inddrage allerede indsendte ændringsønsker.
Vi vil meget gerne have en bred deltagergruppe til hver workshop, herunder repræsentanter fra små og store biblioteker, fra PLC-området og fra centralbibliotekerne.
Du kan finde den fulde liste over workshops her.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til bibsys@kombit.dk.
Se det kommende udbud her