Begrænset udbud af hovedentreprise vedr. Modernisering af Hærens Mandskabs- og Materielfaciliteter (MHMM) fase 2 og 3 på 286 Almegaard Kaserne (Bornholm)

Information

01 - Forhåndsmeddelelse
Finder ikke anvendelse
30-06-2021 09:15 (GMT+02:00)

Indkøber

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Christian Enemark Christian Enemark
Arsenalvej 55
9800 Hjørring
Danmark
16287180

Kort beskrivelse

Det forestående udbud er en del af det samlede projekt benævnt "Modernisering af Hærens Mandskabs- og Materielfaciliteter - Fase II og III", der omfatter nybyggeri på en række af Hærens etablissementer fordelt i hele landet. Modernisering af Hærens Mandskabs- og Materielfaciliteter (MHMM) er et langsigtet faseopdelt projekt, der består af en række delprojekter, som skal være med til at sikre et kvalitetsløft af Hærens faciliteter i form af bade-, omklædnings- og materielfaciliteter samt forbedrede garageforhold for Hærens vitale, sensitive og teknisk tunge køretøjer ved opførelse af en række nye standardgarager, værkstedsfaciliteter og mandskabsfaciliteter. I MHMM Fase II og III udbydes bygge- og anlægsarbejder i hovedentreprise på 8 etablissementer i 8 separate EU-udbud. Nærværende udbud af bygge- og anlægsarbejder på Almegaard Kaserne forventes offentliggjort i september 2021. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse planlægger at gennemføre udbud af MHMM Fase II og III på Almegaard Kaserne på Bornholm. Projektet udbydes i hovedentreprise i et begrænset udbud efter udbudslovens afsnit II. Prækvalifikation igangsættes i september 2021 med opstart af byggerierne i foråret 2022. Byggeriet består af 3 store garagebygninger, hvoraf den ene etableres med mandskabsfaciliteter med bad og omklædning til 175 medarbejdere samt diverse depoter, briefingrum mm. Garagerne opføres i betonelementer med stålspær, og garageområderne indrettes, således de overholder gældende regler for faste arbejdspladser inkl. akustik, lys, ventilation, temperatur mm. Omkring bygningerne etableres et større areal med betonbelægningssten samt diverse tekniske installationer i jorden, herunder ny fjernvarme, vand, kloak, og elforsyning til området. Som en del af projektet skal der endvidere foretages nedrivning af 2 ældre bygninger samt en mindre skydebane, ligesom der skal etableres en ny miljøplads til erstatning for den eksisterende. På de omkringliggende arealer ved kasernen skal der gennemføres en række jordprojekter, hvor den opgravede jord skal anvendes til at skabe nye øvelsesmuligheder for kasernens soldater. Byggeriet er det største forsvarsbyggeri på Bornholm i mange år og vil skabe mærkbare forandringer for kasernens enheder og personel. Der gøres opmærksom på, at der med nærværende forhåndsmeddelelse alene er tale om et kort oprids af udbuddet. Det i forhåndsmeddelelsen anførte afspejler således alene Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses foreløbige skøn over opgaven.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark