Et skridt nærmere det nye Lionslund

Information

Udbudsplan
Offentligt udbud
10-03-2021 17:42 (GMT+01:00)

Indkøber

Brøndby kommune Brøndby kommune
Parkalle 160
2605 Brøndby
Danmark
65113015

Kort beskrivelse


Brøndby Kommune planlægger følgende udbud med forventning om at kunne underskrive kontrakt med udgangen af 2021:



Et skridt nærmere det nye Lionslund



Så er der nikket til, hvordan Strandboligerne, der skal erstatte botilbuddet Lionslund, skal udformes. Nu skal botilbuddet med dens 24 boliger i en hovedbygning og 14 rækkehuse udbydes i totalentreprise.


Det har længe ligget i kortene, at botilbuddet Lionslund på Strandskolevej i Brøndby Strand skal erstattes af et nyt og tidssvarende byggeri. På Lionslund bor borgere, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne.


Strandboligerne blev sendt i EU-udbud i 2019, men alle de indkomne tilbud var for dyre. Derfor er byggeprojektet nu blevet tilpasset og kommunalbestyrelsen har netop besluttet, at det nye oplæg udbydes i totalentreprise.


”Vi har haft et langt tilløb, men nu er vi et skridt nærmere et nyt og moderne bosted. Personalet på det nuværende Lionslund har været med i dialogen om, hvad byggeriet skal indeholde, så vi sikrer, at der er taget højde for alle forhold. Nu ser jeg frem til, at byggeriet går i gang i løbet af næste år, så borgerne og personalet får nye og tidssvarende rammer om deres dagligdag,” siger Per Jensen, formand for social- og sundhedsudvalget i Brøndby Kommune.


Det kommende byggeri vil bestå af en hovedbygning med 24 boliger og 14 boliger i en rækkehusbebyggelse.


Den primære adgang til huset vil fremover ske fra Lagesminde Allé, som det også er tilfældet i dag.


Man forventer at kunne underskrive kontrakt på byggeriet ved udgangen af 2021 og at det står klar til indflytning ved udgangen af 2023.




Se det kommende udbud her








Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark