REBILD KOMMUNE
BAVNEBAKKESKOLEN – UDVIDELSE OG OMBYGNING
UDBUD
Rebild Kommune udbyder hermed udførelsen af om- og tilbygning af Bavnebakkeskolen i Støvring.
OBS! Udbudsmaterialet er FØRST tilgængelig fra den 29.01.2020 kl. 10.00
Projektet omhandler en ny indskolingsbygning for ca. 250 elever med tilhørende fællestorv. Tilbygningen opføres i to etager, hvilket medfører en mindre nedrivning af eksisterende forhold. Tilstødende gang og klasselokaler renoveres.
Projektet omfatter desuden renovering af eksisterende bygningsmasse med mindre karnap tilbygninger. Renoveringen resulterer i et nyt lærerforberedelsesafsnit til ca. 70 lærer, samt en genskabelse af 4 klasselokaler for udskolingen.
Bavnebakkeskolen – Udvidelse og ombygning udbydes som offentlig licitation i fagentrepriser.
BYGGERIET OMFATTER
Indskolingsafsnit:
- Opførelse af ca. 800 m² ny tilbygning i to etager, samt ca. 100 m² uopvarmet teknikrum
- Opførelse af ny etage oven på eksisterende stueplan på ca. 300m², samt totalrenovering af stueetagen.
Lærerforberedelse:
- Ombygning og renovering af eksisterende bygningsmasse for lærerforberedelse, inkl. 3 nye karnapper på i alt ca. 60m²
Udskoling:
- Ombygning og renovering af eksisterende bygningsmasse til 4 nye klasselokaler, inkl. 2 nye karnapper på i alt ca. 20 m².
Til hele projektet hører cykelparkering, belægning og beplantning.
UDFØRELSE
Tilbygning:
Tilbygningen opføres hovedsageligt i dæk- og bagvægselementer i letbeton. Udvendig beklædning udføres med skalmur.
Ved overbygning på eksisterende facader, benyttes der lette stålkonstruktioner i dæk og ydervæg. Udvendig beklædning udføres med fibercementbeklædning i forskellige farver.
Indvendige vægge udføres primært som isoleret stålskeletkonstruktion beklædt med fibergipsplader.
Der udføres adkomst via udvendige ståltrapper og altangang i galvaniseret stål og gitterriste som trin og altangangsbelægning.
Vinduer og udvendige døre udføres som træ/alu-vinduer. Lofter udføres som nedhængte lofter i træbeton. Tagkonstruktionen udføres som varmtagsløsning med betondæk og trapezplader, isolering og tagpapbelægning.
Generelt udføres gulvbelægning som betongulve med linoleums- og vinylbelægning.
Ombygning:
I ombygningsområderne for lærerforberedelse og klasselokaler opbygges skillevægge som isoleret stålskeletkonstruktion med fibergipsplader. Eksisterende klasselokaler og gangarealer udføres delvist med udskiftning af loftbeklædning til træbeton. Eksisterende gulvbelægning udskiftes med nye linoleumsgulve. Eksisterende malede vægoverflader genopfriskes med ny malerbehandling.
TILDELINGSKRITERUM OG AFGIVELSE AF BUD
Tildelingskriteriet er laveste pris.
Den samlede opgave opdeles i nedenstående fagentrepriser
Tilbudsgiverne kan afgive tilbud på én, flere, eller alle fagentrepriser og kan tilbyde rabat, hvis tilbudsgiver tildeles flere fagentrepriser samtidig (samlerabat). Hvis tilbudsgiver afgiver tilbud med samlerabat, skal tilbudsgiver udfylde den særlige tilbudsliste herfor. Gives der tilbud med samlerabat, er det samtidig et krav, at tilbudsgiver afgiver separate bindende tilbud på de enkelte fagentrepriser.
Rebild Kommune vælger det eller de tilbud, der samlet giver den laveste pris for opgaven.
ENTREPRISER
1.0Nedbrydningsentreprisen
2.0Råhusentreprisen
3.0Tømrerentreprisen
4.0VVS-entreprisen
5.0Ventilationsentreprisen
6.0EL-entreprisen
7.0Stålentreprisen
8.0Malerentreprisen
9.0Gulventreprisen
LICITATION
Udbudsmaterialet er kun tilgængeligt i elektronisk form via arkinord.ajoursystem.dk/tender og entreprenøren skal selv downloade udbudsmaterialet her.
Materialet er FØRST tilgængelig fra den 29.01.2020 kl. 10.00
Tilbuddet + tro og love erklæring skal uploades på Ajour (se udbudsbrev)
Licitationstidspunkt vil fremgå af udbudsmaterialet.
BYGGEPERIODE
Under forudsætning af Rebild Kommunes godkendelse af licitationsresultatet vil byggeperioden være medio maj 2020 til august 2021.
Totalrådgiver:
ARKINORD ARKITEKTER A|S
Østerågade 8, 2. sal
9000 Aalborg
Kontakt: Morten Bech Frederiksen
mail: mbf@arkinord.dk
tlf: 99 22 32 15
Bygherre:
Rebild Kommune
Hobrovej 110
9530 Støvring
Kontakt: Jakob Dahl
mail: jada@rebild.dk
tlf.: 22 60 72 62