Tildelingsinformationer
Silkeborg Kommune udbyder kontrakt på totalrådgivning i forbindelse med renovering af gågaderne Søndergade, Vestergade samt Søndertorv. Silkeborg Kommune opfordrer derfor til, at interesserede ansøgere danner et totalrådgiverteam, der dækker alle arkitekt-, og ingeniørfaglige ydelser til realisering af projektet. Vestergade, Søndergade og Søndertorv har sidst været renoveret i 1990erne, og Silkeborg Kommune ønsker nu at udvikle området og dermed skabe et tidssvarende og attraktivt område midt i byen, der understøtter visionen om Silkeborg som Danmarks Outdoor hovedstad. Gågadeprojektet skal udføres i 3 etaper over årene 2020-2022.
Den samlede økonomiske ramme for projektet udgør 25 000 000 DKK ekskl. moms. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, idet Kommunen dog har taget forbehold for at tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud.