Rigspolitiet og de 12 danske politikredse omtales hver dag i landsdækkende, regionale og lokale medier. Politiets medarbejdere i Rigspolitiet og i politikredsene skal via presseklip og adgang til mediearkiv med omtale af politiets arbejde have mulighed for løbende at blive opdateret på nyheder, der vedrører deres specifikke område og politiet generelt.
Rigspolitiet og politikredsene har derfor behov for en leverandør, der kan overvåge det nationale og lokale mediebillede og levere daglige overblik via mail over omtalen af politiet og politiets arbejde.
Den daglige elektroniske medieovervågning skal omfatte nedenstående kildetyper:
For Rigspolitiet:
- Overvågning af omtale i trykte landsdækkende medier
- Overvågning af omtale i nyhedsudsendelser i landsdækkende radio og tv
For hver af de 12 danske politikredse:
- Overvågning af omtale i trykte landsdækkende medier, når den enkel-te politikreds omtales
- Overvågning af omtale i trykte regionale og lokale medier, når den enkelte politikreds omtales
- Overvågning af omtale i lokale/regionale nyhedsudsendelser i radio og tv, når den enkelte politikreds omtales
Den udbudte aftale er en rammeaftale. Ordregiver forpligter sig til årligt (pr. 12 måneder) at betale for 70.000 klip, uanset det faktisk leverede mængde.
Ordregiver er ikke forpligtet til at aftage en bestemt volumen ud over de 70.000 årlige klip (pr. 12 måneder), der er omfattet af hovedleverancen. Det skal være muligt, at tilkøbe ekstra klip, herund klip fra webartikler.