Københavns Kommune forvalter et stort antal institutioner, skoler
og udendørs legepladser. Fælles for de fleste af disse, er at de har mindst en
sandkasse. Sandkasserne varierer i størrelse og form, ligesom adgangsvejene til
dem er forskellige.
Nært
beslægtet med sandkassesand, er det såkaldte ”faldgrus”/”faldsand”. Da børn ved
anvendelsen af legepladsudstyr har en risiko for at falde ned fra det, udlægges
dette materiale under, således at fald fra højde afbødes.
Børne- og Ungdomsforvaltningen forvalter kommunens institutioner
og skoler, imens Teknik- og Miljøforvaltningen forvalter kommunens udendørs
legepladser.
Selve udbudsforretningen forestås af Børne- og
ungdomsforvaltningen.
De af kommunen drevne institutioner og skoler som har en sandkasse
og dermed behov for levering/rensning af sandkassesand og faldsand/grus, bliver
forpligtet til at anvende aftalerne. Teknik- og miljøforvaltningen betjener i
et vidst omfang selv deres legepladser med sandkassesand og faldsand/grus ved
brug af forvaltningens egne ressourcer, men ønsker også at kunne anvende
aftalen, da forvaltningen ikke selv har kapacitet til at betjene alle
legepladser.
Da sandkassesand
og faldgrus bliver beskidt og forsvinder over tid, ønsker Københavns Kommune at
udbyde 2 delaftaler, omkring henholdsvis opfyldning og udskiftning af sandkassesand
og faldsand/grus, samt omkring rensning og supplering af sandkassesand og faldsand/grus,
i kommunens institutioner, skoler og på relevante udendørs legepladser.
Københavns
Kommune ønsker derfor som den ene halvdel af udbuddet, som delaftale 1 at
udbyde en rammekontrakt om indkøb og opfyldning/udskiftning af certificeret
sandkassesand og faldsand/grus.
Som
delaftale 2, ønsker Københavns Kommune at udbyde en rammekontrakt omkring
rensning og supplering af sandkassesand og faldsand/grus.
Tilbudsgivere
behøver ikke at byde på begge delaftaler, men kan nøjes med at byde på enten
levering/udskiftning eller rensning/supplering.
Såfremt
kommunens enheder ønsker at få opfyldt eller udskiftet deres sandkassesand
eller faldsand/grus, vil de anvende den førstnævnte delaftale. Der vil her som
oftest være tale om relativt store mængder materiale.
Såfremt kommunens
enheder ønsker at få renset og derefter muligvis suppleret deres materiale, vil
de anvende den sidstnævnte delaftale. Der vil her være tale om at sandkassesand
eller faldsand/grus renses, og at der suppleres op med nogle få kubikmeter af
det relevante materiale. Kommunens enheder er ikke forpligtet til at supplere
op ved rensning, men skal have mulighed for dette hos den leverandør som
forestår rensningen.
Rammeaftalerne
forventes at have en varighed på 2 år, med option på 2 gange et års forlængelse,
som Københavns Kommune kan vælge at udnytte. De første 6 måneder af kontrakten
vil være at betragte som en prøveperiode, og kontrakten kan i denne periode
opsiges af Københavns Kommune med en måneds varsel.
Udbuddet
deles for begge delaftaler op i 5 distrikter, hvor tilbudsgiveren kan byde på
et eller flere af disse.
De 5
distrikter er henholdsvis Amager, Indre by/Østerbro, Nørrebro/Bispebjerg,
Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave og Vanløse/Brønshøj.
De 5
distrikter varierer med hensyn til muligheder for levering, og tilbudsgiveren
kan således afgive prismæssigt forskellige tilbud på hvert distrikt.
Distrikternes specielle forhold er beskrevet nærmere i Dokument 4 -
Tilbudsskemaer.
Udbuddet
gennemføres som et offentligt udbud efter udbudsdirektivet (direktiv
2004/18/EF)
Udbudsbekendtgørelse
afsendt til Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT/S) den 10.07 2013