Direktoratet for
Kriminalforsorgen udbyder hermed på vegne af hele Kriminalforsorgen rammeaftaler
om levering af arbejdsbeklædning til ansatte og klienter.
Kriminalforsorgen indkøber
hvert år for ca. 2 mio. kr. i ovenstående sortiment.
Kriminalforsorgen
har med sine knapt 60 institutioner fordelt over hele landet en samlet
kapacitet på godt 4.100 pladser.
Kriminalforsorgen
tilstræber, at dagligdagen i institutionerne i videst muligt omfang afspejler
en dagligdag uden for institutionerne, hvilket bl.a. medfører, at godt 2.000
klienter er beskæftiget i driften og produktionen i vores institutioner.
Til
at styre driften og produktionen i vores institutioner er der ansat ca. 400
værkmestre. De beskæftiger sig med alle former for håndværksmæssige
beskæftigelse.
Indeholdt
i driften og produktionen er bl.a. vedligeholdelse af Kriminalforsorgens
institutioner, smedeværksteder, snedkerværksteder, landbrug og skovbrug.
Kriminalforsorgen ønsker
gennem dette udbud at indgå aftaler således at der sikres en ensartethed i
produkterne og tilbud for alle institutioner.
Udbuddet er opdelt i 5
delaftaler. Der tildeles en rammeaftale pr. delaftale, således at en leverandør kan tildeles
en eller flere delaftaler. Det er et krav, at der tilbydes det fulde sortiment på delaftalerne,
herunder tilbydes service på delaftalerne hvor dette er krævet.
Delaftale 1 – Arbejdsbeklædning til ansatte.
Delaftale 2 – Arbejdsbeklædning til klienter
Delaftale 3 – Arbejdsbeklædning til skovbrug
Delaftale 4 – Fodtøj til ansatte
Delaftale 5 – Fodtøj til klienter
Vedlagte udkast til
rammeaftale, inkl. bilag indeholder de aftalemæssige vilkår, som vil gælde for
udførelsen af rammeaftalen.
Rammeaftalen er ikke til
forhandling, hvorfor tilbudsgiver skal tage højde for aftalevilkårene i
forbindelse med sin tilbudsafgivning. Det betyder også, at tilbudsgiver
opfordres til at gennemlæse rammeaftalen og stille skriftlige spørgsmål,
såfremt vilkårene deri skulle give anledning hertil.
Rammeaftalen forventes at
træde i kraft den 1. juli 2015 og udløber den 30. juni 2019.
Direktoratet for Kriminalforsorgen indgår aftale med
den eller de tilbudsgivere, der har afgivet den samlet set laveste pris pr.
delaftale.