Assignment text
Nærværende udbud omfatter køb af konsulentydelser, hvor tilbudsgiveren stiller enkeltpersoner til rådighed for Vejdirektoratet til at arbejde under Vejdirektoratets ledelsesmæssige ansvar på Vejdirektoratets kontorer, idet Vejdirektoratet periodisk har behov for ekstra ressourcer indenfor udvalgte fagområder. Kontorer omfatter Vejdirektoratets permanente kontorer og for visse delkontrakters vedkommende også midlertidige tjenestesteder (tilsynskontorer).
Der indgår 13 delkontrakter i udbuddet.
Den anslåede værdi er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Delkontrakt 1, 2, 5 og 11 forventes at få et relativt stort omfang. Delkontrakt 3, 4, 6, 8, 9, 10 og 12 forventes at få et relativt begrænset omfang. Delkontrakt 7 og 13 forventes at få et medium omfang.