Konsulent- markedsføringsbureau søges til at bistå en virksomhed med følgende opgave:
Virksomheden er markedsførende i Skandinavien og dele af Nordeuropa indenfor produktion, udvikling og salg af grønne løsninger til Skadedyrsbekæmpelse.
Kunderne er globale spillere på markedet - fx Rentokil og Anticimex – samt andre grossister.
Det pågældende udviklingsforløb, skal afdække og definere/foreslå, hvordan virksomheden angriber det tyske marked med virksomhedens løsninger til skadedyrsbekæmpelse. Med hjælp fra et markedsføringsbureau skal virksomheden i løbet af 1. halvår 2019 have fastlagt flg. inden eksport til det store tyske marked påbegyndes:
Koncept (på det tyske marked) skal defineres
Hvilke og hvordan markedet og kunderne skal angribes
Hvordan opbygges navn/image i Tyskland
Forløbet skal sætte virksomheden i stand til at entrere det tyske marked med løsninger til skadedyrsbekæmpelse. Der skal ligge en klar plan for, hvordan virksomheden griber forløbet an - så alle kulturelle forskelle mellem det skandinaviske og tyske marked er indtænkt - således at chancen for succes på markedet er 100% optimeret.
Tilbudsgiver skal have specifikt erfaring med at samarbejde med danske virksomheder ifm. analyse af det tyske markedet, herunder risici mv.