Assignment text
Skive Fjernvarme har indgået en kontrakt indeholdende rådgivningsydelser vedrørende etablering og tilslutning af flisfyret fjernvarmecentral til en værdi på 1 699 125 DKK. Rådgivningsydelserne består af udarbejdelse af udbudsgrundlag for maskinanlæg og bygningsprojekt relateret til entreprisen om opførelse af et flisfyret varmeanlæg samt bygherrerådgivning. Skive Fjernvarme indgik i juni 2014 en kontrakt svarende til den kontrakt, der netop er indgået, med lignende ydelser til en værdi af 2 659 425 DKK (anskaffet for ca. 2 300 000 DKK). Begge kontrakter vurderes omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde, og begge kontrakter er særskilt under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdi.
Baggrunden for, at der har været behov for at indgå endnu en kontrakt, er, at Skive Fjernvarme som følge af en klagesag ved Energiklagenævnet var nødsaget til at sætte projektet i bero, hvorfor projektet anført i kontrakt fra juni 2014 ikke blev færdiggjort i 2016 som forventet.