Gladsaxe Kommune ønsker med nærværende projekt at etablere et nyt børnehus til 8 børnegrupper i alderen 0-5 år i eksisterende bygninger suppleret med mindre nybyggeri. Bygningerne indgår i det tidligere Blaagard Seminarium. Børnehusets samlede nettoareal er på ca. 1 500 m2, som indrettes i eksisterende bygninger som skal energirenoveres med respekt for den eksisterende arkitektur endvidere skal facader i en nyere bygning renoveres så den harmonerer med bebyggelsens oprindelige arkitektur. En mindre del af det samlede nettoareal (ca. 160m2) er en ny forbindelsesbygning som knytter de eksisterende bygninger sammen. Endvidere etableres ca. 4 000 m2 legeplads.