Udbud med forhandling vedr. indkøb af vaskeriydelse til Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive samt Regionshuset i Viborg.
Regionsrådet besluttede i spareplanen Spar1519, at vaskeriydelsen i regionen skal konkurrenceudsættes. I første omgang udbydes de vaskeriydelser, som i dag varetages af Jysk Linnedservice A/S.
Opgaven vil være forandret, da regionen selv vil eje flere artikler end i dag, herunder regionens uniformer til hospitalspersonalet. Der vil derfor være tale om en mere blandet ydelse end hidtil. Region Midtjylland forventer, at de(n) kommende vaskerileverandør(er) indgår i et konstruktivt samarbejde med regionen om optimering af vaskeriopgaven, og at der i fællesskab arbejdes på at skabe besparelser og sikre høj kvalitet for regionens hospitaler og øvrige enheder.