På betingelse af tilsagn fra Erhvervsstyrelsen indkaldes hermed tilbud vedr. en følgeforskning til projektet SFM-16-0009: KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0
Baggrund for projektet
Nærværende projekt ønskes igangsat fra 01.09.18 til 01.06.21. Projektet bygger videre på erfaringer og resultater af pilotprojektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt, der havde til formål at sikre mere og bedre forsyning af kompetencer til smv’er via en opsøgende indsats samt udvikling af virksomhedernes strategiske uddannelsesplanlægning.
Vækstforum i Region Midtjylland har med sine hidtidige indsatser, KOMPETENCEmidt og KOMPETENCEFORSYNINGmidt (se www.kompetenceforsyningmidt.dk), etableret et godt samarbejde mellem en række aktører, som gennem deres koordinerede indsats, i forhold til det opsøgende arbejde, har øget efteruddannelses¬aktiviteterne i Region Midtjylland betydeligt.
Fremadrettet vil sigtet være bredere; arbejdet skal fokusere på virksomhedernes behov for kompetenceforsyning i bred forstand.
Her tænkes både på strategisk uddannelsesplanlægning og uddannelse, men også dannelse af netværk, rekruttering af nye medarbejdere og andre indsatser, der kan hjælpe virksomhederne i Region Midtjylland med at opfylde deres behov for kompetencer.
Lige nu udgør arbejdskraftmangel eller mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for visse brancher en fare for opsvinget og den fortsatte vækst, idet flertallet af virksomhederne vurderer adgang til de rette kompetencer som havende afgørende betydning for vækstpotentialet.
Arbejdskraftmanglen skal ikke forstås som blot og bare mangel på hænder, men i højere grad mangel på specifikke kompetencer, f.eks. i forhold til digitalisering og automation. Danske virksomheders konkurrenceevne er udfordret af lav vækst i produktiviteten. Globalisering og teknologisk udvikling stiller skærpede krav til virksomhedernes omstilling og fornyelse. Derfor er det nødvendigt, at flere virksomheder arbejder mere systematisk med udvikling af virksomhedsstrategier for vækst, produktivitet og kompetenceforsyning.
Medarbejdernes kompetencer er en vigtig forudsætning for den innovative virksomhedsudvikling, der er grundlaget for virksomhedernes øgede produktivitet og vækst.
Med op mod en tredjedel af arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse i en tid, hvor flere og flere ufaglærte job forsvinder, bliver den store udfordring efteruddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med uddannelse af de nye generationer.
Der skal skabes en styrket kompetenceforsyning, hvor virksomhederne i højere grad sikres adgang til de rette kompetencer på rette tid og sted.
Kompetenceforsyningen skal sikre en målrettet opkvalificering af medarbejdere og ledige, styrke nyuddannedes jobparathed, ligesom også tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft kan være en del af kompetenceforsyningen. En vigtig forudsætning, for at denne indsats kan lykkes, er en styrket koordinering og samordning af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikkerne.
RegLab offentliggjorde i slutningen af maj 2016 en analyse (Kvalificeret arbejdskraft – Fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv, RegLab 2016) af danske virksomheders arbejde med kompetenceforsyning, og også her sættes der fokus på mangel på arbejdskraft og ikke mindst, hvad virksomhederne kan gøre i den forbindelse.
Analysen dokumenterer bl.a.:
At der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i hele landet.
•At en gruppe på ca. ¼ af virksomhederne fører an inden for kompetenceforsyning; de har bedre overblik over og større succes med deres kompetenceforsyning.
•At der er et uudnyttet potentiale for produktivitet i øget udbredelse af god kompetenceforsyning og i tættere kobling af kompetenceforsyning og forretningsudvikling.
Rapporten konkluderer også, at erhvervslivet ikke alene kan løse de presserende udfordringer med at skaffe arbejdskraft med de rette kompetencer, men at det er en samfundsopgave, som mange forskellige aktører skal være med til at løse. Flere virksomheder skal lære af de bedste, og særligt smv’ere har brug for hjælp, idet de sjældent har HR funktioner, der arbejder systematisk med virksomhedens kompetenceforsyning, og netop disse funktioner, dokumenterer rapporten, er essentielle for at have succes med at tiltrække og fastholde de rette kompetencer.
Generelt er de succesfulde virksomheder kendetegnet ved, at de integrerer kompetenceforsyningen med virksomhedens overordnede strategi og forretningsmodel. Det vil sige, at arbejdet med at sikre sig kvalificeret arbejdskraft placeres i hjertet af virksomhedens strategiske udvikling.
Det er i dag aktører fra hovedsageligt tre systemer, erhvervsservice-, beskæftigelses- samt uddannelsessystemet, der arbejder med produktivitetsudvikling og kompetenceforsyning i virksomhederne, men indsatserne er ikke særligt koordinerede, da systemerne, fx jobcentre, væksthuse/lokal erhvervsservice og uddannelsesinstitutioner arbejder med hver sine og forskellige mål. En bedre regional koordination mellem disse vil medvirke til at løse udfordringerne for virksomhederne mere effektivt.
Der er behov for at koordinere og optimere den samlede offentlige politiske indsats på kompetenceområdet – både for at skabe større kvalitet og effekt af indsatsen i forhold til samfundets og brugernes behov og for at sikre en bedre samlet udnyttelse af de mange ressourcer, der oftest ukoordineret sættes i spil på politikområderne. Det kalder på mere koordinering og samarbejde.
Formålet er at sikre virksomhedernes kompetenceforsyning, som er et lidt bredere begreb end kompetencebehov. Kompetenceforsyning er alle de tiltag, som skal sikre tilgængeligheden af de kompetencer, der er nødvendige for at nå virksomhedens mål. Kompetenceforsyning handler derfor om virksomhedernes muligheder for at ansætte, uddanne eller efteruddanne medarbejdere med henblik på at opnå den ønskede kompetence – og det handler om de systemer, som på den ene eller anden vis tilvejebringer eller formidler kompetencer og kompetente medarbejdere til virksomhederne.
Kompetenceforsyning er dermed et begreb, der rummer både de aktiviteter, som en virksomhed selv gennemfører for at udvikle, tiltrække eller fastholde kompetencer og de omgivende systemers arbejde med at imødekomme virksomhedernes behov for kompetencer.
Væksthus Midtjylland er den kontraktansvarlige partner i projektet, som ansøger af projektet og som operatør, og i denne egenskab ordregiver i denne annoncering.
Projektets hovedpartnere er de nuværende VEU-centrene i Region Midtjylland. VEU-centrene udfases i løbet af 2018, men projektet forventer at indgå resultatkontrakter med erhvervsskolerne. VEU-centrene har, i pilotprojektet, KOMPETENCEFORSYNINGmidt, haft en central rolle i implementeringen af de lokale partnerskaber, og det er hensigten, at VEU-centrene igen skal spille en central rolle i implementeringen af de lokale koordinerende samarbejder (LKS).
Nærværende projekt SFM-16-0009 kaldet ”KOMPETENCEFORSYNINGmidt: Erhvervsfaglige kompetencer”, skal følgeforskes og der skal samarbejdes med den valgte følgeforsker (CARMA) vedr. søsterprojektet, SFM-16-0010, kaldet ”KOMPETENCEFORSYNINGmidt: Vækstrettet kompetenceudvikling”. Projekterne er ansøgt på forskellige investeringsakser med forskelligt indhold, men danner til sammen projektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt. Nærværende projekt er ansøgt på investeringsakse 4.
Som den tidligere følgeforskning i forbindelse med pilotprojektet (CARMA, ”Partnerskaber i støbeskeen”, side 22 og side 35) fastslog, så havde metoden i forbindelse med etableringen af de 15 lokale koordinerende samarbejder (LKS), formentlig båret for meget præg af en ”bottom-up” tilgang, hvor VEU-centrene i samarbejde med de lokale aktører selv havde stået for etableringen og organiseringen, hvilket det blev konkluderet ikke var anbefalelsesværdigt i denne sammenhæng.
Der vil i det kommende projekt derfor blive taget hensyn til denne læring og en del mere styring vil blive implementeret fra den kontraktansvarlige partners side. Der er allerede i forbindelse med opstarten af søsterprojektet etableret en række styregrupper og der er i de fleste LKS’er udformet kommissorier for arbejdet samt lavet mødeplaner.
I de lokale partnerskaber vil de centrale aktører foruden VEU-centrene (erhvervsskolerne) være de kommunale jobcentre og derudover de lokale erhvervsserviceenheder, som desuden samarbejder med Væksthusets konsulenter. Øvrige uddannelsesinstitutioner vil være meget velkommen i samarbejdet og vil som minimum involveres efter behov i virksomhederne. Desuden vil arbejdsmarkedets parter inviteres med i arbejdet i styregrupperne og i arbejdet i de relevante arbejdsgrupper.
Jobcentrene spiller en central rolle i forhold til at rekruttere ledig arbejdskraft til virksomhederne, og jobcentrene spiller desuden en væsentlig rolle i forbindelse med at uddanne ledige, så de matcher virksomhedernes behov.
Erhvervsserviceenhederne er centrale, fordi de arbejder med virksomhedernes generelle udvikling og innovation, og deres viden suppleres af Væksthusets viden om bl.a. vækststrategier, vækstkortlægning og iværksættere.
Konsulenter fra alle tre systemer vil være væsentlige aktører i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0, da de vil komme i direkte kontakt med de virksomheder og deres medarbejdere, som findes i målgruppen.
Væksthus Midtjylland har ingen formel myndighedsrolle, men vil som en vigtig aktør være oplagt til at samle de øvrige aktører, da Væksthuset i forvejen samarbejder med alle tre politikområder. Væksthus Midtjylland vil desuden arbejde for at skabe yderligere sammenhæng ift. øvrige relevante regionale og nationale indsatser.
Væksthus Midtjylland vil, som operatør, spille en central rolle i en overordnet koordination af det samlede projekt og i koordinationen af de tre VEU-partnere. Det vil sige, at Væksthus Midtjylland vil søge både at koordinere den faglige og den administrative indsats i tæt samarbejde med VEU-partnerne.
Dette vil bl.a. ske gennem regelmæssige møder både med VEU-partnerne og med de øvrige partnere i de tre VEU-områder. Erfaringer fra KOMPETENCEFORSYNINGmidt 1.0 og resultaterne af følgeforskningen understreger nødvendigheden af, at Væksthus Midtjylland sammen med VEU-partnerne bruger mere tid på at udbrede kendskabet til programteorien end tidligere, således det ikke kun er VEU-partnere og operatør, der kender projektets præmisser grundigt. Alle deltagende partnere og deres konsulenter skal have et grundigt kendskab til programteorien for at aktiviteterne kan fungere efter hensigten.
Udvalgte indsatsområder og mål for projektet
I Regionalt kompetenceudviklingsprogram 2017-19 ”Kompetencer til Vækst” angives en række indsatsområder og mulige aktiviteter. Ansøgningerne vedr. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 forsøger at dække disse ønskede indsatser og aktiviteter. Nærværende projekt adresserer følgende indsatsområder ved hjælp af fire formulerede aktiviteter.
Indsatsområde: Udvikling af partnerskaber og opsøgende arbejde
Aktivitet 1: Opsøgende arbejde
Arbejdet mellem de tre systemer i de lokalt koordinerende samarbejde (LKS) fortsætter med fokus på virksomhedernes behov for formel kompetenceudvikling
Der skal bl.a. i denne aktivitet kontaktes og screenes ca. 900 virksomheder i alt i de tre år projektet løber.
Indsatsområde: Strategiudvikling
Arbejde med virksomhedernes kompetencestrategier, herunder netværkssamarbejde og RKV
Aktivitet 2: Virksomheder, der modtager ydelser
Der skal arbejdes med minimum 60 virksomheder i alt i projektets levetid.
Dette indsatsområde er kernen i projektet, da der her kan arbejdes med fokus på den enkelte
virksomheds behov for kompetenceforsyning i bred forstand, og med primært sigte på at
udarbejde kompetencestrategier, der peger mod formelt kompetencegivende uddannelse for
virksomhedens ansatte.
Indsatsområde: Kompetenceudvikling
Aktivitet 3: Kompetenceudvikling af medarbejdere
Dette indsatsområde er hovedindsatsen i projektet. Der arbejdes videre med virksomhedernes
kompetencestrategier og der udvikles individuelle handlingsplaner for virksomhedens
medarbejdere. Der skal i dette indsatsområde i alt uddannes 120 personer, som alle har en
udfyldt uddannelsesaftale indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Aktivitet 4: Kompetenceudvikling af efterspurgt arbejdskraft.
Denne aktivitet omhandler bl.a. tiltrækning af den højtuddannede udenlandske arbejdskraft,
som virksomhederne efterspørger, men ikke umiddelbart kan finde. Målgruppen er også
ledige, der har behov for uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, fra studiekompetencegivende
til erhvervskompetencegivende uddannelse, eller fra faglært til videregående uddannelse.
Det vil sige, at denne aktivitet primært er rettet mod at opfylde virksomhedernes
kompetenceforsyningsbehov gennem arbejdskraft, der ikke p.t. er ansat i virksomheden,
i modsætning til Aktivitet 3 ovenfor, der retter sig mod de ansatte og deres formelle kompetenceudvikling. Der kalkuleres her med, at i alt 30 personer bliver omfattet af aktiviteten
i projektets levetid. Også her dokumenteres alle 30 personer med en udfyldt uddannelsesaftale
indgået i henhold til erhvervsuddannelser.
Beskrivelse af den udbudte opgave: Følgeforskningens fokus
Bemærk, at dette er ikke en indkaldelse af et tilbud på en evaluering, men udelukkende følgeforskning.
Den ønskede følgeforskning skal tilpasse sig den evaluering, som Erhvervsstyrelsen har købt konsulentfirmaet COWI A/S til at foretage af alle socialfondsstøttede projekter i programperioden 2014-2020, og ikke mindst skal nærværende tilbud kunne samarbejde med den etablerede følgeforskning, som udføres af CARMA, på søsterprojektet.
Der vil være tale om, at den udarbejdede følgeforskning - på begge projekter - bliver offentligt tilgængelig, og COWI A/S skal have mulighed for at trække på følgeforskningens resultater, således resultaterne kan opsamles, videreformidles og forankres på tværs af regioner.
Fokus for følgeforskningen vil være det lokale partnerskab (LKS) og gennemførelsen af formel kompetencegivende uddannelse.
De lokale partnerskaber vil blive koordineret af de tre VEU-centre indtil disse udfases. VEU-centrene sørger for at inddrage alle relevante partnere fra de tre systemer i dannelsen af de lokale partnerskaber. Der afholdes regelmæssige møder, hvor der i partnerskabet besluttes og koordineres konkrete indsatser overfor rekrutterede virksomheder. Det besluttes i partnerskabet i hvilket omfang der indsættes konsulenter fra alle tre systemer i løsningen af den konkrete opgave således virksomhedernes behov sikres bedst muligt. Samarbejdet i de lokale partnerskaber skaber en synergieffekt mellem de tre politiske systemer og en opgaveløsning, som er bedre og mere fokuseret end de tre systemer hver for sig.
Væksthus Midtjylland vil sørge for en samlet koordination og et fælles grundlag for den faglige implementering og en fælles administration af KOMPETENCEFORSYNINGmidt. Der vil blive afholdt regelmæssige møder med VEU-partnerne for at sikre projektets fremdrift og sikre de lokale partnerskabers fremdrift samt fælles tilgang til både den faglige og administrative del af projektet.
Erfaringer fra KOMPETENCEFORSYNINGmidt 1.0 understreger nødvendigheden af, at Væksthus Midtjylland sammen med VEU-partnerne bruger mere tid på at udbrede kendskabet til programteorien end tidligere, således det ikke kun er VEU-partnere og operatør, der kender projektets præmisser grundigt. Alle deltagende partnere og deres konsulenter skal have et grundigt kendskab til programteorien for at aktiviteterne kan fungere efter hensigten.
Vi henviser i øvrigt til den tidligere følgeforskning i forbindelse med pilotprojektet, som udfærdiget af CARMA, maj 2016: ”Partnerskaber i støbeskeen”, som vedlægges dette udbud til orientering.
Krav til indhold
Opdragsgiver, Væksthus Midtjylland, er ansvarlig for i samarbejde med Region Midtjylland og tilbudsgiver at tilrettelægge en strategi, plan samt fælles procedurer for dataindsamling.
Der ønskes arbejdet med det udviklende eller lærende formål, idet dette er hovedformålet med følgeforskningen frem for kontrol eller effektmåling.
Følgeforskningen skal være brugbar for aktørerne i deres løbende arbejde og udgøre baggrunden for vurderingen af initiativet i forhold til justeringer af indsatsen og fremtidig politikudformning.
Følgeforskningen skal derfor løbende vurdere, hvorvidt initiativet (dets aktiviteter og organiseringsformer) udgør en farbar vej for fremtidige politikker. Er der i projektets design barrierer for en succesfuld implementering? Hvilke barrierer er der for at skabe et godt partnerskab? Hvad skal der tænkes på i en fremtidig opbygning af et lignende projekt?
Der ønskes derfor etableret en følgeforskning dvs. en analyse af, hvordan lokale partnerskaber virker, for hvem og under hvilke omstændigheder.
Den grundlæggende antagelse i projektet er, at for at projektet skal lykkes, så kræves:
Samtænkning (fælles forståelser), kræver en ledelsesmæssig indsats i samtlige systemer: koordinering og samarbejde skal prioriteres og ikke mindst skal det italesættes. Derudover vil en fælles videndeling og uddannelsesindsats være nødvendig.
Samordning (koordineret adfærd) sker på to niveauer: 1) Forpligtende regionale strategiske partnerskaber, der opstiller relevante mål for at styrke kompetenceforsyningen. 2) Tværgående lokale koordinerede samarbejder om den udførende praksis- og virksomhedsrettede indsats.
Samarbejde (kooperation) udvikles i det daglige arbejde. Følgeforskningen skal derfor vurdere/beskrive modeller i forhold hertil.
KOMPETENCEFORSYNINGmidt er resultatet af politiske beslutninger og politisk fastsatte aktiviteter og forudsætter derfor overvejelser over hvilke instrumenter, der vil lede til målet/problemets løsning, hvordan instrumenterne vil virke, og hvad der kræves af implementeringen, hvis virkningerne skal opnås.
Tilsammen udgør disse overvejelser en programteori og fungerer således som grundlaget for projektet og dets evaluering.
Som tidligere nævnt, så skal følgeforskningen fokusere på opsamling af viden om LKS-samarbejdet, som løbende opsamles og løbende fokus på udførelsen af de enkelte roller på de ovenfor tre skitserede niveauer.
Der ønskes etableret et design, som fokuserer på indholdet og kvaliteten af de aktiviteter, der er støtteberettigede, frem for kvantiteten af de gennemførte aktiviteter.
Det kan sammen med opdragsgiver aftales om følgeforskningen skal munde ud i to eller tre mindre rapporter og en større afsluttende samlet rapport i løbet af de tre år projektet eksisterer. Afrapporteringerne kan betragtes som en tilbagemelding til flere (forskellige) politiske administrative niveauer.
Målgrupper
Følgeforskningsrapporten har flere og forskellige målgrupper. Den tænkes først og fremmest som en løbende vejledning og assistance til den projektansvarlige om projektet udvikler sig kvalitativt på den ansøgte måde. Denne løbende forskning vil, som skrevet, blive aftalt mellem opdragsgiver og forsker, og hvorvidt denne løbende forskning skal munde ud i to eller tre mindre rapporter eller evt. overleveres på anden vis.
Desuden skal forskningen munde ud i en opsamling til brug for EU, Vækstforum og Regionsrådet.
Målgruppen for den samlede rapport er dernæst projektets deltagere; institutioner/organisationer, planlæggere, ressourcegrupper, konsulenter og ledere ved de involverede institutioner/organisationer. Målgruppen omfatter ligeledes andre dele af institutionerne, herunder kursusafdelinger, kompetenceafdelinger (el. centre) mv. Rapporten har derfor en generel relevans for andre vækstfora og uddannelsesplanlæggere, uddannelsesledere, politikere, administratorer og udviklere (såvel i som udenfor regionen).
Rapporten skal være input til policy udvikling og læring i Region Midtjylland
•Rapporten skal være med til at dagsordensætte debatten om voksenefteruddannelse i Danmark
•Rapporten skal være med til at sætte fokus på synergieffekterne af et lokalt samarbejde på tværs af politikområder.