Dette udbud omfatter levering, drift og vedligehold af Elektronisk Borgerjournal (EBJ) til socialområdet i Region Sjælland. Socialområdets botilbud har i øjeblikket hver deres installation/instans af den samme EBJ. Kunden ønsker at erstatte disse uafhængige instanser med én instans og i den forbindelse opnå markante forbedringer i:
- Væsentligt forbedret It-understøttelse af socialområdets pædagogiske indsatser for botilbuddets borgere på vegne af kommunen samt rapportering af status til kommunen,
- It-understøttelse af medicinhåndtering med integration til FMK (Fælles Medicin Kort) med medarbejdersignatur,
- It-understøttelse af afregning af de ydelser borgeren modtager,
- Generel forbedring af brugervenlighed, service, mobilitet, it-sikkerhed, og integration til regionens systemer,
- Effektiv drift, support og vedligehold.