Væksthus Hovedstadsregionen søger en samarbejdspartner, der kan bidrage til forberedelse og gennemførelse af SundVækst virksomheders deltagelse i Folkemødet på Bornholm fra torsdag den 14. juni til søndag 17. juni 2018. Ifm. deltagelse i Folkemødet ønsker SundVækst virksomhederne at kvalificere deres vækstplan og -strategi, ved at møde offentlige beslutningstagere og borgere som er de fremtidige aftagere og brugere af virksomhedernes sundheds- og velfærdsløsninger.
Tilbudsgiver bliver afregnet for det antal SundVækst virksomheder, der vælger at benytte sig af mulighed for tilbudsgivers tilbudte Folkemøde forløb. Det forventes at 3-7 SundVækst virksomheder deltager i Folkemøde-forløbet.
Tilbuddet skal inkludere en samlet pris for tilbudsgivers:
•afholdelse af individuelle møder med virksomhederne, herunder kørsel og evt. materialer. Alle virksomhedsmøder bliver afholdt i Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.
•udarbejdelse og koordinering af en individuel aktivitets- og mødeplan for virksomhederne på Folkemødet
•tilstedeværelse under Folkemødet ift. sparring/vejledning af SundVækst virksomhederne om den individuel aktivitets- og mødeplan
•opfølgende møde med SundVækst virksomhederne efter Folkemødet
•3-4 statusmøder med Væksthuset før, under og efter Folkemødet
•Gennemførelse af et netværksaktivitet for de deltagende SundVækst virksomheder ifm. Folkemødet på Bornholm mellem torsdag den 14. juni til søndag 17. juni 2018. Eventet forventes at være af ca. 1-2 times varighed, hvor de deltagende SundVækst virksomheder får en introduktion til Folkemødet, fagligt brief om Folkemødets tilbud og muligheder samt praktiske oplysninger.
•
Det forventes at tilbudsgiver anvender 12-15 arbejdstimer pr. virksomhed pr. forløb
Tilbudsgiver har desuden mulighed for at give tilbud på en option om:
•Gennemførelse af et SundVækst event ifm. Folkemødet på Bornholm mellem torsdag den 14. juni til søndag 17. juni 2018. Eventet henvender sig til en bredere kreds af deltagere på Folkemødet med interesse for sundhed og velfærdsdagsordnen. Eventet skal give de deltagende SundVækst virksomheder mulighed for profilering.
5.Tilbudsspecifikation
Tilbuddet til Væksthus Hovedstadsregionen bør specificeres i nedenstående tilbudsskabelon.
Vurderingen bliver foretaget på baggrund af nedenstående evalueringskriterier, hvor vægtningen af disse er følgende:
•Pris: 40%
•Kvalitet: 60%
Kvalitet bliver bedømt ud fra tilbudsskabelonens evalueringskriterier, som tilbudsgiver sammen med de øvrige oplysninger skal gøre rede for i vedlagte bilag (Tilbudsskabelon):