Kvalifikationsordning for totalentreprenører

Information

Not applicable
3/27/2018 10:29 AM (GMT+02:00)

Buyer

Banedanmark Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Denmark
18632276

Short description

1) Formål:

Kvalifikationsordningens formål er at etablere en liste over kvalificerede entreprenørvirksomheder, som kan udføre bygge-, anlægs- og fornyelsesopgaver for Banedanmark, der udbydes i totalentreprise;

2) Særligt om de oplyste CPV-koder i del II.2.2) ”Supplerende CPV-kode(r)”:

Med de supplerende CPV-koder, der er oplyst i Del II.2.2), er det hensigten at beskrive spændeviden af de typer af opgaver, som de enkelte totalentrepriseudbud vil kunne omfatte.

Et givent udbud i henhold til nærværende udbudsbekendtgørelse vil typisk ikke omfatte alle de supplerende CPV-koder. Eksempelvis vil ét udbud kunne omfatte nogle af de oplyste supplerende CPV-koder, mens et andet udbud vil omfatte nogle andre etc.

Bemærk: De valgte supplerende CPV-koder er ikke en udtømmende oplistning af alle de typer delarbejder/-opgaver, som kan blive omfattet af en totalentreprise udbudt i henhold til nærværende udbudsbekendtgørelse.

Bemærk: Hvor en CPV-afdeling, -gruppe eller -klasse er nævnt, forbeholder Banedanmark sig ret til, at en udbudt totalentrepriseopgave kan omfatte elementer fra alle underliggende CPV-grupper, -klasser, eller kategorier.

De valgte supplerende CPV-koder omfatter primært jernbanerelaterede arbejder, idet totalentrepriseopgaverne typisk vil være jernbaneprojekter af større eller mindre karakter. Totalentrepriseopgaverne vil blive udbudt med hovedvægt på en eller flere af de oplistede supplerende CPV-koder, men en totalentreprise kan således tillige omfatte arbejder, der kun vil være nævnt ved CPV-afdeling, -gruppe eller -klasse;

3) Optagelse på kvalifikationsordningen med speciale inden for bestemte fagområder:

Totalentreprenøren optages på kvalifikationsordningen ud fra visse mindstekrav, se Del III.1.9), samt et eller flere bestemte fagområder/discipliner, som denne har dokumenterede kvalifikationer indenfor.

Totalentreprenøren skal i ansøgningen, se Del VI.3), angive, hvilke af følgende fagområder/discipliner, som denne ønsker optagelse med på ordningen:

— Maskinel sporbygning inklusiv udskiftning af sveller, skinner, ballast samt ballastrensning og ballastsupplering, dræning mv.,

— Manuel sporbygning inklusiv udskiftning af sveller, ballast og udveksling af sporskifter og sporskiftedrev mv.,

— Sporstopning, sporjustering og ballastsupplering mv.,

— Jord- og betonarbejder i forbindelse med baneprojekter, herunder dæmnings-, afvandings- og ledningsarbejder og arbejde i forbindelse med forurenet jord,

— Konstruktioner i forbindelse med baneprojekter, herunder broer, tunneler og/eller perroner,

— Ballastboringer med forundersøgelser af ballast, forurening mv.,

— Kørestrømsarbejde i forbindelse med baneprojekter inklusiv master og mastefundamenter mv.,

— Stærkstrømsarbejder i forbindelse med baneprojekter, herunder sporskiftevarme,

— Sikringstekniske arbejder,

— Arbejdsmiljøkoordinator,

— Valideringsforberedelse af materiale til og håndtering af processer i forbindelse med validering af design(s)/beregninger, som totalentreprenøren inkl. dennes rådgivere har projekteret,

— ”Common Safety Method (CSM)”-forberedelse af materiale til og håndtering af processer i forbindelse med en assessors CSM-vurdering af design(s)/beregninger, som totalentreprenøren inkl. dennes rådgivere har projekteret,

— ”Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet (TSI)”-verificeringsforberedelse af materiale til og håndtering af processer i forbindelse med en Notified Body (NoBo)s TSI-verificering af design(s)/beregninger, som totalentreprenøren inkl. dennes rådgivere har projekteret;

4) Invitation til at afgive tilbud:

Se tillige Del VI.3), afsnit 1.

Totalentreprenører inviteres til at afgive tilbud på det enkelte udbud ud fra en konkret vurdering af:

— dels hvor mange af de for opgaven relevante fagområder/discipliner, jf. punkt 3) ovenfor, som totalentreprenøren er optaget med kvalifikationer indenfor; og,

— dels hvorledes Banedanmark for det aktuelle udbud kan sammensætte feltet af kandidater, så der er bedst mulig konkurrence.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00