Udbuddet omfatter 16 delkontrakter:
Delkontrakterne 1-8 (tømning af bundfældningstanke/septiktanke)
Delkontrakterne 9-12 (tømning af samletanke)
Delkontrakterne 13-14 (tømning af fedtudskillere).
Der kan ansøges om prækvalifikation til en, flere eller alle delkontrakter. Hver delkontrakt har karakter af en rammeaftale, som indgås mellem én af de deltagende forsyninger (»Ordregiver«) og vindende tilbudsgiver (»Leverandøren«). Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte delkontrakter, hvilken Ordregiver, som er part på den pågældende delkontrakt. Nordkøb A/S varetager udbudsprocessen på vegne af de deltagende ordregivere, men bliver ikke selv kontraktpart på nogen af de udbudte delkontrakter.
Delkontrakterne (Delkontrakt 6 og 14 undtaget) forventes at træde i kraft den 1.1.2017 og løber i 2 år derefter (dvs. ordinært udløb den 31. december 2018). For delkontrakt 6 og 14 gælder, at Fredensborg Forsyning A/S senest tiltræder delkontrakterne med virkning fra den 1.1.2018.