”Den Skæve Bane” er en rekreativ sti for cyklister og vandrere og er en del af det regionale cykelstinet.
Denne entreprise omfatter:
-Afhøvling af græs/jord på stien
-Levering og udlægning af leret stigrus
-Bortkørsel og bortskaffelse af afhøvlet græs/jord til godkendt deponi
-Levering og udlægning af leret stigrus på stien
-Beskæring og nedknusning af træer og beplantning langs stien
-Beskæring og nedknusning af træer og beplantning omkring brokonstruktioner
-Beskæring og nedknusning af træer og beplantning for udsyn fra stien
-Oprensning og reprofilering af grøfteprofil på delstrækninger af stien
Arbejdet skal foregå på etape 1 fra kommunegrænsen mod syd og til Skærlund Mosevej i nord, en strækning på ca. 5,5 km. Dog skal der beskæres beplantning ved alle 9 broer på hele strækningen fra kommunegrænsen i syd til Brande.
Bygherren er Ikast-Brande Kommune, Drift- og Anlægsafdelingen, der også varetager tilsynet med udførelsen af arbejderne.
Der forventes aftaleunderskrivelse med den vindende entreprenør senest den 23. august.
Arbejdet kan påbegyndes umiddelbart efter indgåelse af entrepriseaftalen. Arbejdet skal dog senest være påbegyndt den 29.08.2016.
Entreprisen skal være fuldført og klar til aflevering senest 01.12.2016.
Entreprisen udbydes i offentlig licitation.
Tilbud indhentes i henhold til LBK nr 1410 af 07/12/2007 "Tilbudsloven".
Der kan afgives tilbud ved at benytte tilbudslisten.
I henhold til lovbek. nr. 336 af 13. maj 1997, "Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love", skal tilbudsgiveren udfylde vedlagte "Erklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige".
Entreprisen udbydes til den laveste pris.
Ved laveste pris forstås det tilbud, som har den laveste samlede tilbudssum.
Efter licitationen vil bygherren meddele de bydende, hvilket tilbud der er valgt.
Entreprenøren er bundet af den afgivne tilbudssum i henhold til SB §3, stk. 5.
Der modtages ikke alternative tilbud.
Tilbuddet skal vedlægges et udfyldt Bilag 5 ’Erklæring om ubetalt forfalden gæld til det offentlige’ for konditionsmæssigt tilbud.
Tilbud modtages ved licitation, som anført i udbudsannoncen og/eller følgebrevet.
Bygherren har udarbejdet tilbudsliste i både pdf-format og i regneark (Excel), som stilles entreprenøren til rådighed. Bygherren påtager sig ingen ansvar for eventu-elle regnefejl i regnearket.
Ved uoverensstemmelser mellem pdf-versionen og excel-versionen er pdf-versionen gældende.
Det er tilbudsgivers ansvar at tilbuddet når frem til rette sted i rette tid. Ved frem-sendelse af tilbud med posten, skal kuverten mærkes tydeligt med ”MÅ IKKE ÅBNES I POSTEN” og ”LICITATION – Renovering af ”Den skæve bane” – etape 1.
Tilbudsgiver bedes anføre firmanavn, kontaktperson, adresse, telefonnummer og mailadresse på tilbudskuverten.
Elektroniske tilbud (inkl. telefax) modtages ikke.
Spørgsmål vedrørende udbudsmaterialet skal stilles skriftligt senest den 10. august 2016 kl. 12.00 til:
Ikast-Brande Kommune
Drift og Anlægsafdelingen
Ane Toftegård Grosmann, anltg@ikast-brande.dk
Der udsendes svar på indkomne spørgsmål senest fredag den 12. august 2016.
Interesserede tilbudsgivere skal holde sig orienterede om eventuelle suppleringer/ændringer til udbudsmaterialet på www.udbud.dk.
Licitationen vil være offentlig jf. tilbudsloven med oplæsning af tilbudssum og eventuelle forbehold.
Licitationen afholdes ved
Ikast-Brande Kommune
Centerparken 1
7330 Brande
OBS!! torsdag den 25. august 2016 kl. 13.00
OBS!! i mødelokale "Projektrum".
OBS!! Der er kommet 2 rettelsesbreve